- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XVI. Bind. Skarpenberg - Sveistrup /
8

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skavbo, Claus Lauridsen, -1590, Professor - Skavbo (Scavenius), Laurids Clausen, 1562-1626, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1552 en dansk «Arithmetica eller Regnekunst» (s. Danske Mag. I,
118 ff.). 1555 blev han kaldet til Professor i Mathematik ved
Kjøbenhavns Universitet, hvorpaa han kort efter tog Magistergraden.
1564 overtog han Professoratet i Physik, hvorved han forblev i sin
øvrige lange Embedstid. Da han var en meget brugbar Mand i
praktiske Forhold, betroedes der ham i Tidens Løb forskjellige
Hverv, der laa uden for den egentlige Lærergjerning. Saaledes blev
han 1562 Universitetets «Fiscarius» eller Regnskabsfører, 1570-84
var han vor Frue Kirkes akademiske Værge. 1573 blev han af
Rigshofmester Peder Oxe beskikket til Forstander (Økonom) for
Kommunitetet. Med Familien Oxe bevarede han en venlig
Forbindelse, hvilket ikke blot fremgaar deraf, at hans fordums
Discipel Johan Oxe til Tordsø ved sin Død betænkte ham med et
Legat, men ogsaa deraf, at han i mange Aar var forlenet med de
Jorder, der henhørte til Familiens Kapel ved St. Olufs Kirke i
Helsingør. Efter flere Gange at have beklædt Rektoratet ved
Universitetet døde «den ærværdige Olding» 18. Avg. 1590.
Foruden ndfr. nævnte Søn havde S. flere Døtre, der bleve gifte med
bekjendte gejstlige eller akademiske Personligheder. En af dem
ægtede M. Claus Christoffersen Lyskander (X, 541), der har leveret
en smuk Karakteristik af Svigerfaderen, hvis Retsindighed og
Jævnhed vistnok med rette fremhæves. Men nogen betydelig
Videnskabsmand var han næppe.

Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II, 486 ff.

H. F. Rørdam.


Skavbo (Scavenius), Laurids Clausen, 1562-1626, Biskop,
Søn af førnævnte Professor Claus Lauridsen S., blev født i
Kjøbenhavn. Efter Universitetsstudier først i Kjøbenhavn, hvor han tog
Magistergraden, derefter med kongeligt Rejsestipendium i Rostock
og Wittenberg blev han 1590 Rektor ved vor Frue Skole i Kjøbenhavn.
1594 beskikkedes han til Professor pædagogicus og fungerede
derhos som Universitetets Notarius. 1600 blev han af Universitetet,
som havde Patronatsretten, kaldet til Præst i Taarnby paa Amager.
1605 blev han Biskop i Stavanger og virkede i denne Stilling
gjennem Resten af sit Liv, i mere end 21 Aar. Han omtales som en
retsindig og nidkjær Biskop, der nød almindelig Agtelse. Strax
efter sin Tiltrædelse tog han fat paa Udarbejdelsen af en Jordebog
over alt gejstligt Gods i Stiftet (den saakaldte «Graagaas»), tillige
indeholdende Underretning om Præsternes Indtægter, Inventarier

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:32:15 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/16/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free