Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skade, Offe, 1609-64 - Skade, Otte, -1673
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tyskland, hvor han tjente 19 Maaneder som kursachsisk Kornet.
Efter hans Hjemkomst 1633 gjorde Kongen ham til Hotjunker og
sendte ham s. A. i sit Ærende til Dresden; 1634 havde han ved
Prins Christians Bryllup Opvartning hos Ærkebiskoppen af Bremen,
Hertug Frederik (Frederik III), hos hvem han derefter med
Kongens Samtykke tog Tjeneste og 1635 blev Kammerjunker. I
Bremervørde, hvor Hertugen residerede, havde O. S. 19. Nov. 1637
Bryllup med Augusta Margrethe v. Marschalck, Datter af Kansler
Levin v. M. (XI, 139). Fra 1638-44, da de svenske Tropper
førdreve ham, var han forlenet med Drostiet Nienhusen. Efter
Hertugens Tronbestigelse forlenedes O. S. med Tune Skibrede, senere
med Nedenæs Len, begge i Norge, indtil han 1653 fik Nykjøbing
Len paa Falster og s. A. ansattes som Hofmester hos Kronprins
Christian, hvem han ledsagede paa Hyldingsrejserne i Danmark og
til Christiania. 1657 ombyttede han Nykjøbing med Roskilde Len,
hvormed han 1660 forenede Embedet som Stiftsbefalingsmand i
Sjælland; men 1661 opgav han Lenet, efter at han Aaret forud
efter Regeringsforandringen var bleven optagen i Rigsraadet samt
udnævnt til Assessor i Kancellikollegiet og Kancelliraad; han var
desuden Medlem af Højesteret. Død 19. Okt. 1664. O. S. ejede
efter sin Moder Kjærbygaard ved Aarhus. Han har sikkert været
Kongehuset en tro og brav Tjener. Hans Hustru var død i
Flensborg 20. Sept. 1654.
Byssing, Ligpræd. ov. O. S. (1666).
Rørdam, Hist. Saml. og Studier II, 6 f.
Moe, Tidsskr. f. d. norske Personalhist. I, 189.
G. L. Wad.
Skade, Otte, –1673, var en Broder til ovennævnte OfTe S.
og skrives snart til Tanderup, snart til Kjærbygaard og til
Vallundgaard, ligesom han ved sit andet Giftermaal kom i Besiddelse af
Kjølberg i Smaalenene. 1646 fik han Bestalling som Kapitajn, 1650
blev han Kommandant i Christianopel, hvor han i Lensmændenes
Fraværelse varetog Slotsloven. I 1652 fik han Kongebrev paa 400
Rdl. aarlig af Strøms Gods (ved Drammen) i «Vartgelder», 1653
blev han Oberstlieutenant og Kommandant paa Kronborg, men
kom snart efter til Norge, hvor han i alt Fald var Oberst ved
Krigens Begyndelse 1657, da han med flere højere Officerer fik
Befaling at sidde i Krigsraadet. 1658 overdroges Kommandantskabet
paa Kronborg ham paa ny som den, der kjendte Stedet
bedst, men ellers deltog han som Oberst for smaalenske Regiment
med megen Dygtighed i Krigen i Norge indtil Fred slutningen 1660.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
