Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Siverud, Johannes, 1723-83, Præst - Sjunesen, Hans, -1563, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Christiania Kathedralskole. Han var udgaaet fra et pietistisk Hjem
– hans 2 Brødre vare fremtrædende Bodsprædikanter –, og i
Christiania blev han under Omgang med Præsten Johannes Green
(VI, 195) og hans Kreds stærkt paavirket i herrnhutisk Retning.
Student blev han først 1750. Efter at have taget theologisk
Examen 1752 var han Huslærer paa forskjellige Steder i Norge, hvor
han tillige jævnlig holdt kristelige Opbyggelser med Bønderne,
indtil han 1758 blev ansat som Præst ved Børnehuset paa
Christianshavn. 1762 blev han Sognepræst i Gjentofte og tog 1768
Magistergraden. Han udgav 1759 «Salmer om Sjælens blodige Brudgom»,
der, som allerede Titelen tilkjendegiver, ere stærkt farvede af hans
herrnhutiske Opfatning; senere oversatte han fra Tysk forskjellige
Opbyggelsesskrifter, som fik megen Udbredelse. – S. stiftede et
lidet Legat til bedste for Skolevæsenet i Gjentofte, hvor han for
øvrigt aldrig kom til at føle sig ret hjemme. Han beholdt i sit
Væsen og Optræden bestandig noget, der mindede om Bonden,
og han havde maaske været bedre paa sin Plads som
Lægprædikant i Norge end som Præst i Hovedstadens Nærhed. Højst
ulykkeligt var hans 1759 indgaaede Ægteskab med Margrethe Marie
Aalborg, Datter af Sognepræst i Rakkestad (Smaalenene) Jens Jensen
A. og Hedevig Dorothea f. Rosenberg. Efter langvarig Sygelighed
døde han 20. Jan. 1783.
Wiberg, Alm. Præstehist. I, 432.
Jantzen, Fundatser og Gavebreve vedk. Gjentofte, 2. Udg., S. 72.
A. E. Erichsen.
Sjunesen, Hans, –1563, Præst, formodes at være Søn af
Sjunde Andersen, Remmesnider i Malmø. Han kom 1533, paa en
Tid, da Universitetet i Kjøbenhavn var opløst, til Wittenberg, hvor
han blev gratis immatrikuleret, hvilket antyder hans fattige Kaar.
Det er ikke bekjendt, hvor længe han opholdt sig der. Men siden
blev han Kapellan i Malmø. Som saadan udgav han 1552 i
Wittenberg paa Dansk «Salomonis Bøger» (Ordsprogene, Prædikeren
og Højsangen) samt «Tobiæ Bog», hvilke efter N. M. Petersens
Dom «i flere Henseender høre til denne Tids mærkelige Skrifter».
Vi vide ikke, om mulig dette hans Forfatterskab har henledet
Opmærksomheden paa ham, da han vistnok er den Kapellan ved
Sognekirken i Malmø, der 1552 valgtes til Sognepræst ved vor
Frue Kirke i Kjøbenhavn. Skjønt Valget havde faaet Kongens
Stadfæstelse, maa H. S. dog have trukket sig tilbage, snarest vel
fordi Borgerne i Malmø ikke vilde give Slip paa ham og havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
