Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Simonsen, Niels, 1807-85, Maler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S. kæmpe med vanskelige Kaar; nogen Understøttelse af offentlige
Midler lykkedes det ham foreløbig ikke at opnaa, skjønt han var
anbefalet dertil af Akademiet, og fra dette selv blev der ham kun
et Par mindre Pengepræmier til Del. Honoraret, han fik for at
udføre Tegninger til J. M. Thieles store Værk om Thorvaldsen,
har næppe været betydeligt, saa hans Hovedindtægt var den, han
havde af sine Portrætbuster – Skuespiller N. P. Nielsen (Musæet
i Aarhus), Prins Frederik Ferdinand osv. Han besluttede sig da,
maaske særlig tilskyndet ved, at et Forsøg paa som Billedhugger
at vinde den store Guldmedaille mislykkedes, til at ombytte
Modellerstokken med Penselen, og snart skulde det vise sig, at han
havde gjort vel deri.
Efter en forholdsvis meget kort Uddannelse i Malerkunsten
udstillede han i Foraaret 1833 2 herhen hørende Arbejder, som
begge, hver paa sin Maade, bragte ham Ære og Fordel: for sin
Modelfigur, der var arrangeret som «En liggende saaret Kriger»,
fik han Akademiets Pengepræmie og fandt ogsaa en Kjøber dertil;
Genremaleriet «En gjerrig i sit Hjem» blev ligeledes solgt og vakte
ikke ringe Opmærksomhed, hvilket bl. a. gav sig Udtryk i, at det
gjentagne Gange blev reproduceret, først i Lithografi, endogsaa til
Skrivebogsomslag, senere i Kobberstik af C. E. Sonne. I Virkeligheden
er dette Billede ogsaa i Besiddelse af Egenskaber, som
helt vel kunne forklare dets Popularitet: den gamle Gnier, der
prøver Pengeseddelens Ægthed, er karakteriseret med al ønskelig
Tydelighed og vel skildret som optagen af Undersøgelsen; Figuren
fylder godt i Rummet, og Kunstværkets hele koloristiske Holdning
er fast og let forstaaelig; den meget pyntelige Gjennemførelse har
sikkert ogsaa gjort sit til at vække Behag. I 1834 malede S.
flittig og solgte ikke faa Arbejder, deriblandt den i det følgende
Foraar udstillede Altertavle: «Christus med Disciplene i Emmaus»,
der dog ikke fik Plads i nogen Kirke, men kom i privat Eje, end
videre den i historisk Henseende ikke uinteressante «Scene i vor
Frue Kirke ved Indførelsen af Thorvaldsens Christus i Marmor».
Dels ved Hjælp af et Laan, der ydedes ham af den Kunstven,
som havde kjøbt baade «Den gjerrige» og Altertavlen, Gehejmekonferensraad
Holten, og dels i Haabet om offentlig Understøttelse,
der ogsaa kort efter tilstodes ham med 400 Rdl. aarlig i 2 Aar,
rejste han da i 1834 til Udlandet og tog Ophold i Mlinchen, til
hvis Kunstskole han snart blev knyttet saa stærkt, at hans
Natursyn, Arbejdsmaade og Teknik derved bleve bestemte for hele hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
