Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sibbern, Frederik Christian, 1785-1872, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til en vis Grad kan unddrage sig Naturnødvendigheden, medens
det dog ikke kan være Meningen, at det skal forstyrre eller bryde
Verdensordenen, saa opstaar der et «Du bør!», der kræver et «Jeg
vil!» efter sig. Friheden bestemmer S. som «det, der gjør, at man
kan sige til sig selv: Du kan, hvad du bør!», eller som «det, der
gjør, at visse Paavirkninger og Overvejelser kunne blive tilstrækkelige
Aarsager». Ansvar og Tilregnelighed forudsætte, at Mennesket i
det givne Tilfælde kunde have handlet anderledes, end det skete.
Friheden er en «Selvkunnen». Det onde skriver sig fra det
sporadiske, det ufærdige i Udviklingen, der kan føre Individet til at
ville paa for snæver (egoistisk) en Maade, i det det ikke
tilstrækkelig føler sig som Moment i Helheden. Thi Kravet er: Bliv saa
fuldkommen som muligt som Led i Helheden, virk med paa
Udformningen af «Guds Rige»! Vær retfærdig og kjærlig! Vær glad!
saa udbreder du Glæde rundt omkring dig! S. er dog ikke
Optimist i den umiddelbare Forstand, at han tror alt herligt og i Orden
allerede. Den forløbne Udvikling har snarere endnu blot skabt et
Undertrykkelsens Rige; vi ere endnu blot i «Drenge- og
Tøsealderen».
Og én af Hovedgrundene hertil finder S. i den uheldige
Retning, den religiøse Udvikling har taget. Med de fleste i Samtiden
er han enig om at forkaste den flade, tørre Forstandsreligion, der
beherskede Aarhundredets Begyndelse. Men i sin Reformation gaar
han en ganske anden Vej end Flertallet. Medens dette først og
fremmest søger Frelsen i en omhyggelig Tilbagevenden til
Dogmerne, en minutiøs Rettroenhed, saa positiv som muligt, bliver S.
mere og mere betænkelig ved dette Grundlag, der staar for ham
som et uheldigt og forstyrrende fremmed, man skyder ind mellem
sig selv og Guddommen til Sinkelse og Hemmelse for den virkelige,
aktive Religiøsitet: Fortrøstningen og Næstekjærligheden. «Alt
Aanden tiltalende, alt sjælefødende, alt sin Kraft fra Aandens indre
Samstemning hentende i Kristendommen er for mig ganske det,
det var», siger han. «Kun det, som skulde hente sin Gyldighed
fra Positiviteten, respekterede jeg den Gang som et givet . . . Denne
Afhængighed vil jeg nu slet ikke mere indrømme nogen Gyldighed.»
Han skjelner med andre Ord i Kristendommen mellem det
religiøse og det blot filosofiske; dette sidste er i mange Maader
uheldigt og har kun gjort ubetalelig ondt i Verden. Reformationen
var kun en Halvhed. At bygge sin Religion over en Bog
alene gaar aldeles ikke an. Bibelen indeholder saa mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
