Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sibbern, Frederik Christian, 1785-1872, Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Møller og Søren Kierkegaard, og den førstnævnte af disse har
flere Gange med varm Tilslutning gjort opmærksom paa den S.
egne personlige, uforbeholdne, konkrete, klare og jævne
Fremstillingsmaade, der netop saa nøje hænger sammen med hans
Hovedformaal. Det er sikkert ogsaa denne hans Kjærlighed til det klare,
jævne og konkrete, der har bevirket, at hans filosofiske Tankebygning
kom til at staa et betydeligt Trin over ethvert af de tyske
Systemer, hvis Forfattere havde været hans Læremestre under hans
Udenlandsrejse. Baade over for Steffens og Schelling staar han i
Virkeligheden med stor Selvstændighed; at visse af Tidens
Grundtanker ere fælles for dem alle, er en Selvfølge, der ikke forandrer
Sagen. Af den tyske Naturfilosofis talrige Fantasterier, som han
dog havde været i saa nær Berøring med, findes der saa godt
som intet hos ham. Ikke blot hans danske Besindighed har her
frelst ham, men ogsaa den klare, skarpe og alsidige Tænkning,
han i Virkeligheden var i Besiddelse af. Hans store Dygtighed i
at systematisere i Forbindelse med hans levende Interesse for det
enkelte har undertiden – mest dog blot i hans egentlige
Lærebøger – forledet ham til en Udstykning i det smaa, der kan
virke trættende paa Læseren. Hans Omhu for at give Tanken et
saa primitivt og nøjagtigt Udtryk som muligt førte ham ogsaa til
med stor Kjækhed at skabe nye Ord og Vendinger; i hans senere
Skrifter ere ikke blot alle hans særlige Kunstord danske, men
uden Betænkning har han overhovedet fjærnet samtlige Fremmedord
af Sproget. Hans Fremstillingsform kan af disse Grunde
undertiden falde noget sær og kantet; dette gjælder dog ingenlunde
alle hans Arbejder og navnlig intet af de tidligere i deres første
Støbning. I Gabrielis Breve er Stilen ofte, saa at man tror at
læse Søren Kierkegaard.
Hvorledes Tidsaandens Tanker brødes med hans individuelle
Natur og Stræben, ser man allerede af hans Opfattelse af
Filosofien: Gjennem vore Sanser modtage vi et Stof, hvis logiske
Bearbejdelse giver os alle de ydre Erfaringsvidenskaber, og en
lignende indre Disciplin faa vi ved Bearbejdelse af vort forefundne
Bevidsthedsindhold af moralske og religiøse Følelser o. dsl. Men
Udgangspunktet er her begge Gange kun et historisk.
Menneskeaanden stræber videre og vil paa Grund af sin medfødte Fornuft
udlede alt fra et eneste Midtpunkt, der som Udstraalingspunkt for
alt maa være oversanseligt, uendeligt og evigt og kun erkjendeligt
ved selve Fornuften, ved en aandelig Seen, «Spekulationen».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
