- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
552

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sibbern, Frederik Christian, 1785-1872, Filosof

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Umiddelbart efter Hjemkomsten blev han ansat som extraordinær
Professor i Filosofi ved Universitetet og begyndte strax at
holde Forelæsninger over Logik og Psykologi, medens han selv
samtidig hørte Forelæsninger over fysiske, fysiologiske og
zoologiske Æmner. Hermed indlededes den lange Periode af utrættet
skriftlig som mundtlig Virksomhed, der nu paafulgte og uafbrudt
vedvarede indtil faa Aar før hans Død i hans høje Alderdom. Af
ydre Mærkepunkter i hans Liv skal endnu blot fremhæves: 1816
blev han Medlem af Videnskabernes Selskab, 1829 blev han
Professor ordinarius og Assessor i Konsistorium, og 1845 udnævntes
han til Etatsraad. S. A. var han første Gang Universitetets
Rektor. 1856 blev han Konferensraad og 1862 Kommandør af
Danebrog. 1870 traadte han tilbage fra sin Universitetsvirksomhed, og
2 Aar derefter, 16. Dec. 1872, hensov han blidt og stille. 29. Maj
1819 havde han ægtet Christiane Margaretha Dorothea Clara Louise
Ipsen (f. 2. Juli 1799), Datter af Krigsraad, Havneskriver i
Kjøbenhavn L. F. I. Hun døde 2 Aar før sin Ægtefælle.

S. var overordentlig arbejdsdygtig og usædvanlig alsidig og
har efterladt sig Arbejder ikke blot fra alle Filosofiens Omraader,
men ogsaa af juridisk, politisk og æsthetisk Art. Sine psykologiske
Anskuelser fremstillede han først i «Menneskets aandelige Natur
og Væsen» (1819), hvortil som en Art Fortsættelse føjedes «Psykologisk
Pathologi» (1828). En stærkt omarbejdet Udgave af 1. Del
udkom senere under Navn af «Psykologi, indledet ved almindelig
Biologi» (1843 og flere Gange senere); 2. Del udgaves paa ny som
Mindeskrift ved hans Hundredaarsfest, 1885. Nærmest hertil slutte
sig «Om Forholdet mellem Sjæl og Legeme» (1849) og hans lille Bog
«Om Elskov» (1819 og oftere). Sine Anskuelser om Filosofiens Natur
og Methode har han fremstillet i «Om Erkjendelse og Granskning»
(1822), «Om Filosofiens Begreb, Natur og Væsen» (1843) og
«Angaaende Hegels Filosofi» (1838). Om Logik handle «Logikkens
Elementer» (1822), «Logik som Tænkelære» (1827 og flere Gange)
og «Tænkelære eller Logik» (1854 og oftere). En Æsthetik har
han givet i de 3 Bind «Om Poesi og Kunst» (1834, 53 og 69).
Sine ethiske Anskuelser har han udtalt i en lille, efter hans Død
udkommen «Moralfilosofi» (1878). Om hans totale Verdensopfattelse
handler hans «Spekulativ Kosmologi med Grundlag til en
spekulativ Theologi» (1846); og endelig har han fremstillet sine
religiøse Anskuelser dels i en Række Universitetsprogrammer (1846,
47 og 49) og dels i «Meddelelser af Indholdet af et Skrift fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0554.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free