- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
523

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Ove Ramel, 1757-1838, Statsminister - Sehested, Steen Maltesen, 1553-1611, til Holmgaard, Rigsmarsk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Deputeret i Kollegiet overdraget til S., som nu i alle Sager, der ikke
vare af indgribende finansiel eller økonomisk Betydning, havde
umiddelbart Referat til Regenten.

Den mere fremskudte Stilling, S. saaledes kom til at indtage,
benyttede han bl. a. til med Energi at arbejde for den danske
Industris og Handels Udvikling. Han fandt i saa Henseende et
aabent Øre hos Kronprinsen, hvis Bevaagenhed han ved sin jævne,
naturlige og tillidvækkende Optræden i høj Grad vandt og
bevarede til det sidste. Ved Schimmelmanns Afgang i Slutningen af
1813 blev han saaledes Præsident for Økonomi- og Kommercekollegiet;
Aaret efter overtog han tillige midlertidig Præsidiet for det
vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer- da der 1816 af
de nævnte Kollegier dannedes et Generaltoldkammer- og
Kommercekollegium, stilledes han i Spidsen for dette, og 1824 blev
han tillige Medlem af Gehejmestatsraadet. Desuden udnævntes
han, der 1803 havde faaet det hvide Baand, 1808 til Ordensceremonimester
ved Elefant- og Danebrogsordenen, 1826 til Elefantridder
og til Skatmester ved de nævnte Ordeners Kapitel og 1828 til
Vicekansler ved samme. – End videre var han i en længere
Aarrække fra 1789 Medlem af Kommissionen for Hovedstadens
Forsyning med Levnedsmidler, fra 1792 af den extraordinære
Finanskommission, fra 1814-31 af den afrikanske Konsulatsdirektion og
fra 1822-31 af Kvægsygekommissionen. – 1774 var han bleven
saa vel Hof- som Kammerjunker, 1790 Kammerherre og 1811
Gehejmekonferensraad. 1831 fik han sin Ansøgning om at entlediges
fra samtlige sine Embeder bevilget, ledsaget af Kongens Tak for
hans lange og udmærkede Tjeneste. – Endnu skal det anføres,
at han 1789 var Medstifter af «Selskabet for Naturhistorien», og
at han sammen med N. Tønder Lund (X, 440) ejede en berømt
Insektsamling, der 1810 kjøbtes af Staten. Han døde ugift 21.
Okt. 1838.

G. Kringelbach.


Sehested, Steen Maltesen, 1553-1611, til Holmgaard, Rigsmarsk,
fødtes 11. (ell. 12.) Jan. 1553 paa Gudum Kloster, som hans
Fader, ovennævnte Malte Jensen S., havde i Forlening. Det var
mindre boglige Kunster end adelige Idrætter, Drengen indviedes i,
og o. 15 Aar gammel sendtes han til Udlandet for hos forskjellige
høje tyske Herrer at uddannes videre i samme Retning. Han gik
derpaa (o. 1572) i nederlandsk Krigstjeneste og forblev her i 14
Aar, tagende virksom Del i Krigens Begivenheder og avancerende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0525.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free