Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sehested, Hannibal, 1609-66, Statholder i Norge og Rigsskatmester
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Værmeland, hvor Morast Skanse blev indtaget, store Strækninger
brandskattedes, og en større Træfning vandtes ved Nysaker. H. S.
nærede store Forhaabninger om yderligere Fremrykning imod det
indre Sverige, men bestemte sig dog i Begyndelsen af 1645 til i
Stedet at vende sig mod Syd og igjennem Dalsland trænge ind
i Vestergøtland; men ogsaa dette Tog blev uden videre Resultat.
Om end H. S. ved de forskjellige militære Foretagender har
den Fortjeneste at have holdt de norske Grænser dækkede, kan
der dog næppe være Tvivl om, at han savnede virkelige Hærførerevner,
hvad der blev til Ugunst for hele hans Angrebsvirksomhed.
Selv var han tilbøjelig til at lægge Skylden dels paa de norske
Bønders Vrangvilje, dels paa at han ikke fik Understøttelse fra
Danmark. Han havde allerede ved Krigens Udbrud forestillet
Kongen Nødvendigheden af at sende ham Hjælp baade af Officerer
og af Krigsskibe. I Foraaret 1645 kom han til Kjøbenhavn
og forlangte nu særlig, at Flaaden skulde sendes til Norge. Dette
gav Anledning til et Sammenstød mellem ham og Flertallet af
Rigsraadet, der modsatte sig det. Men han havde Christian IV’s
Øre, og Rigsadmiralen Ove Gjedde blev sendt nord paa med en
Eskadre; Togtet endte dog uheldig. Ud paa Sommeren foretog
H. S. et nyt Angreb paa Vestergøtland, satte sig en Tid fast paa
Hisingen, men maatte forlade denne Ø for at møde et Angreb af
Svenskerne paa Baahus. Da kom Efterretningen om Freden i
Brømsebro.
I den følgende Tid gjenoptog H. S. sin norske Reformvirksomhed,
og Aarene 1646-47 bleve de stolteste i hans Liv. Han
fortsatte Arbejdet paa Landets Opkomst og stræbte nu bl. a. at
forøge dets Kapitaler og forbedre dets Handel ved at udvirke
Religionsfrihed for fremmede, der vilde nedsætte sig paa flere angivne
Pladser. Men jævnsides hermed gik et systematisk Arbejde paa
Gjennemførelsen af en større Uafhængighed for Norge og for
ham selv paa Bekostning af den danske Centralforvaltning, og det
lykkedes ham ved sin Indflydelse hos Christian IV at naa langt i
denne Retning. Han fik nu ogsaa for Fredstid Generalkommandoen
over den norske Milits med Ret til at ind- og afsætte Officererne,
han fik Tilladelse til Oprettelsen af en særlig norsk Flaade
paa 30 Defensionsskibe, og han opnaaede især en meget større
Raadighed over de norske Finanser. 1646 samtykkede Kongen i,
at Halvdelen af de norske Skatter maatte forblive i Norge til
Afbetaling af dette Riges Gjæld og til Dækning af Udgifterne til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
