Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schøning, Gerhard, 1722-80, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
daglig Omgang og gjensidig Paavirkning. De delte saa at sige
Rigernes Historie mellem sig og udgave fra Throndhjem i Forening
sine «Forbedringer til den gamle danske og norske Historie» (1757).
Da Gunnerus 1758 var bleven Biskop i Throndhjem, indbød han
de 2 Historikere til med ham at grundlægge et norsk Videnskabsselskab,
og i dettes Skrifter meddelte nu S. forskjellige Afhandlinger
og udgav derhos 1762 sit klassiske Skrift om Throndhjems
Domkirke, der vidner om et for den Tid enestaaende Kjendskab
til Middelalderens Diplomer. Hvad der dog gjorde mest Opsigt
og skaffede ham størst Anseelse, skjønt det nu for længst er glemt,
var det lærde Arbejde «Om de gamle Grækeres og Romeres
Kundskab om de nordiske Lande», der fremkom i det danske
Videnskabsselskab, i hvilket han var indvalgt 1758.
Som Rektor virkede S. med Dygtighed og Nidkjærhed, men
han trivedes dog ikke ved Skolegjerningen, der i Begyndelsen ogsaa
blev ham ubehagelig paa Grund af Biskop Nannestads herskesyge
Indblanding i hans Embede. Da nu Suhm besluttede at forlade
Throndhjem, modtog S. gjærne, skjønt han tabte derved i
Indkomster, en Kaldelse til Professor i Veltalenheden (Latin) og
Historie i Sorø og tiltraadte dette nye Embede 1765. Han havde
nu mere Tid til sin Raadighed, end Rektoratet havde levnet ham,
og brugte flittig sin Pen. Han fortsatte den nys nævnte Afhandling
i Videnskabernes Selskabs Skrifter med flere lignende, der vakte
Opsigt i Tyskland og bragte ham i en Polemik med A. L. Schløsser.
I 1769 kom hans Værk «Om de norskes og en Del andre nordiske
Folks Oprindelse», der var at betragte som en Indledning til det
Hovedværk, der havde staaet som hans Livs Maal lige fra
Ungdommen, nemlig en stor Norgeshistorie, der skulde omfatte hans
Fødelands Fortid lige fra Hedenold til den nyere Tid. Dette Skrift
er mærkeligt derved, at den Theori om Nordmændenes Indvandring
som et allerede for sig existerende Folk ad en nordlig Vej,
der i det 19. Aarhundrede fremsattes af Keyser (1839) og forfægtedes
af Munch (men senere fuldstændig er Opgiven), allerede her findes
fuldt udviklet, skjønt Keyser og Munch ganske ignorerede det, om
de for øvrigt have været opmærksomme derpaa. 2 Aar efter
begyndte han ogsaa Udgivelsen af dette sit Hovedværk, hvis 1. Bind
udkom 1771.
I Værkets Interesse fandt han imidlertid en Rejse i Norge,
af hvilket han hidtil kun kjendte faa Egne uden for Nordland og
Throndhjems By gjennem Selvsyn, at være højst ønskelig, og hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
