Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schønheyder, Johan Christian, 1742-1803, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
s. A. blev han Slotspræst paa Christiansborg og 1771 Sognepræst
til Trinitatis Kirke i Kjøbenhavn. 1774 blev han Dr. theol. ved
en Afhandling «Analecta ad theologiam propheticam», 1782 Stiftsprovst
og Sognepræst til vor Frue Kirke i Kjøbenhavn, hvorfra
han 1788 blev kaldet til Throndhjems Bispestol. S. havde
naturligvis i Kjøbenhavn en stor Anseelse ved sin betydelige Lærdom,
om han end ellers ikke fik noget Navn som Præst eller Forfatter.
Han blev imidlertid meget kjendt i den litterære Verden ved sin
Anmeldelse af Hennings’ «Olavides» (s. VII, 343), hvori Forfatteren
i et Par tilføjede Prosastykker havde slaaet til Lyd for Tænkefriheden.
S. ønskede, at Bogen aldrig mere maatte blive omtalt, og
søgte for Magthaverne at fremstille Hennings som en Religionsfjende,
der burde afsættes. Guldberg vilde imidlertid ikke dette,
og der blev en skarp Strid, som dog snart døde hen.
Mere bekjendt i Efterslægten end i Samtiden blev S. ved sit
Forhold som et Slags Formynder for Johannes Ewald, i det han
var Sjælesørger og Raadgiver for hans Moder. Med Støtte i den
myndige Tone, hvori han skriver, adskillige stødende Udtryk i hans
Breve og vel til Dels enkelte Misforstaaelser have fremragende
Forfattere, der maaske have haft mere Øje for Digterens Storhed end
for Personens Svaghed, fældet haarde Domme over S. Det synes
dog, som om en mildere Betragtning har arbejdet sig frem, saa
man forstaar, at den myndige Præst har villet den stakkels Mand
vel, i det han kun har betragtet ham fra den moralske Side uden
Forstand paa det betydelige Digterværd, der saa aabenbart traadte
frem hos den i enhver Henseende skrøbelige Theolog.
S.s Udnævnelse til Biskop blev i Stiftet modtagen med Glæde.
Man havde haft en dansk Mand i længere Tid, og Tanken om,
at man i dette Stift mere end i noget andet trængte til en
Nordmand, havde ingen Magt. Her sigtes ikke til de overordentlige
Besværligheder, Visitatserne i det vidtløftige Stift medførte, thi disse
bar han som en Mand og sejlede 1790 lige til Vadsø paa sin Baad,
men til de vanskelige Finne-Forhold, som han ingen Forstand havde
paa og heller ikke fik. For saa vidt han nogen Sinde havde søgt
at sætte sig ind i dem, var han bleven siddende fast i Fordomme,
medens han paa den anden Side ansaa det for den letteste Sag
af Verden at faa i Stand hos Fjældenes Nomader Reformer, om
hvilke der kunde spørges paa Sjælland. Faste Skoler med forskjellige
Værelser til baade Lærere og Disciple vilde han med kort
Varsel have i Stand her, hvor der hverken var Bygningsmateriale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
