Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumacher, Peder, Greve af Griffenfeld, 1635-99, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
undgaa Krigen, der er dog noget svindelagtigt ved hans Politik
paa denne Tid, som staar i Samklang med Udviklingen af hans
hele Karakter og Adfærd. En Højhedsvildelse havde mere og mere
grebet ham. Alle stødte han fra sig, danske adelige,
Hertugdømmernes Raader, Gyldenløve, selve Kongen. Især blev det dog
skæbnesvangert for ham, at han havde gjort sig baade Frederik
Ahlefeldt og Hertugen af Pløen til personlige Fjender ved
udfordrende Optræden mod dem, i samme Øjeblik som de, om end af
forskjellige Grunde, vare blevne Modstandere af hans Politik,
Ahlefeldt, fordi han fandt den for halsbrækkende, Johan Adolf, fordi
han ønskede en hurtig Krig. Og saarbare Punkter havde G.
tilmed nok, i sin vitterlige Bestikkelighed, i Mistanken mod ham med
Hensyn til Steinhorst, Gaven fra Hamborg, Wollin og den
hemmelige Forbindelse med Frankrig Man begyndte at tro om ham, at
han var Forræderen, der maatte ryddes af Vejen. Under disse
Forhold fik hans Modstandere Magten over ham hos Kongen. Først
i sidste Øjeblik anede han selv, at alt stod paa Spil. Da satte –
maaske – et nyt Forhold Kronen paa Værket; det synes, som
om Christian V har faaet at vide, at G. havde beholdt hos sig en
Koncept til et af ham efter Ordre opsat kongeligt Testamente,
skjønt han havde forsikret Kongen om, at den var brændt.
Hvorom alting er, 11. Marts 1676 om Morgenen blev G.
arresteret paa Kjøbenhavns Slot og bragt som Fange til Kastellet. I
Dagene derpaa bleve hans Papirer gjennemsøgte. Man fandt
Beviser paa hans Bestikkelighed og Salg af Embeder samt tilbageholdte
kongelige Ordrer, dernæst Breve, der øgede Mistanken om
Forræderiet, end videre Dagbøger med overlegne Udtryk om Kongen
og Koncepten til det omtalte Testamente. Men fra første Færd
brugte man mislige Midler til at fælde den mistænkte; man
anvendte den ikke uberygtede Otto Mauritius (XI, 202) som offentlig
Anklager, hindrede G. fra at skaffe sig Materiale til sit Forsvar,
afhørte ikke alle fornødne Vidner, henviste ikke Sagen til
Højesteret, men til en overordentlig Domstol. For denne begyndte efter
Forundersøgelserne den egentlige Retssag i de første Dage af Maj,
G.s første Forsvarsindlæg var gjennemtrængt af hele hans store
Talent, hans Sprog naaede ved en Forening af Smidighed og Kraft
til en Højde, som dansk Rettergang og dansk Litteratur knap før
havde kjendt. Sagen har vistnok ogsaa hængt i et Haar, men
Mauritius opbød alle mulige Midler, betonede i sit Gjensvar
Stemhorstsagen, Almanakkerne og Ikke-Tilintetgjørelsen af Testamentet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
