Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumacher, Peder, Greve af Griffenfeld, 1635-99, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
24. Avg. 1635. Hans velstaaende Hjem var, særlig gjennem hans
Moder og dennes Søstre, knyttet til de anseteste, rigeste og tillige
mest aandelig interesserede borgerlige og gejstlige Kredse i
Hovedstaden. Nærmere eller fjærnere var han i Frændskab med
fremstaaende Kjøbmandsfamilier, ogsaa med Ole Worm og med Biskop
Jesper Brochmand. En kortvarig Skolegang efterfulgtes af
Huslæreres Vejledning i Hjemmet, og tidlig udvikledes han. Kun 12
Aar gammel blev han i Dec. 1647 indskrevet ved Universitetet; en
Tid var han derefter optaget i Huset hos Brochmand. Først havde
han kastet sig over theologiske Studier, tog ogsaa Attestats 1653;
men allerede inden denne Prøve havde han helliget sig til
Anatomi og Medicin under Thomas Bartholin som Lærer, tillige til
Filologi, Filosofi, Historie og Retsvidenskab. Med Interesse og
store Forventninger fulgte hans ældre Velyndere den unge Mand
med den livlige Aand og den hurtige Evne til at tilegne sig
Kundskaber, og smidig, som han var, gav han sig lige let hen til
alvorligt Arbejde og til muntert Samliv med sine Venner.
Da hans Moder, der 1650 var bleven Enke, sad i fortræffelige
Kaar, kunde der efter hele Tidens Sædvane ikke være Tvivl om,
at han skulde afslutte sine Studier og modtage en rigere personlig
Uddannelse ved Ophold i Udlandet. Han tiltraadte Rejsen 1654
eller 1655; i det sidste Aar indskreves han ved Leidens
Universitet; efter her at have studeret Medicin og Filologi tog han 1657
til Oxford. Under sit Ophold der modtog han Efterretningerne
om Danmarks Ulykker; dybt rystede de ham dog ikke; vel
tvivlede han paa Fædrelandets Fremtid, men mest tænkte han paa sin
egen Udvikling som et Middel til at bryde sig en Bane, hvor det
maatte blive. I Efteraaret 1660 rejste han til Frankrig, der fra
over Holland til Søs til Spanien, saa til Italien og endelig i
Sommeren 1662 gjennem Tyskland hjem. Hans Arbejde paa Rejsen havde
været vidtspændende, mange Kundskaber af forskjellig Art havde
han indsamlet, megen almen Dannelse havde han erhvervet,
forenet med en sjælden Færdighed til at udtrykke sine Tanker paa
Fransk og Latin. Men ikke mindst havde Verdenslivet i alle dets
Nydelser og alle dets Former, og deriblandt Statslivet og dets
Filosofi, optaget ham. Han havde i England oplevet de store
omskiftende Begivenheder, sidst Carl II’s Indtog i London, han var
bleven bekjendt med Statsretslærernes Skrifter, fremfor alt med
Thomas Hobbes’ strængt logiske Tanker om Souveræniteten; han
havde i Frankrig været Vidne til den unge Ludvig XIVs Enevælde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
