Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumacher, Heinrich Christian Friedrich, 1757-1830, Anatom, Kirurg, Botaniker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
men denne for den fejrede Olding bitre Pille serverede den
polemiske Eschricht dog vist nærmest for at virke afsvalende paa en
noget overstrømmende Virak, som umiddelbart i Forvejen var bleven
S. til Del, i det han paa sin Jubellærerdag (14. Sept. 1828)
hædredes med en pompøs Fest paa Skydebanen, hvor Herholdt i en
panegyrisk latinsk Tale, som strax publiceredes og refereredes i
udenlandske Tidsskrifter, dvælede ved alle hans Fortjenester, men
ganske særlig ved hans Fortjeneste netop af det anthropologiske
Musæum, og hvor selve Kongen – slaaende Streg over sin dybe
Unaade fra Affæren 1817 – viste sin Tilslutning ved under Festen
at lade ham modtage Udnævnelse til virkelig Etatsraad. Endnu i
2 Aar derefter virkede han uforstyrret og med samme Friskhed
som tidligere, indtil hans Død indtraf 9. Dec. 1830 efter nogle faa
Dages Lidelser (af Stensmerter). Han efterlod sig forskjellige
naturvidenskabelige Samlinger, først og fremmest i botanisk Retning.
Smith og Bladt, Den danske Lægestand, 4. Udg.
Erslew, Forf. Lex.
Lit. Tid. 1831, S. 52 ff.
Kjøbenhavns Skilderi 1828, Nr. 75 ff.
Dagen 1830, Nr. 296 f.
A. v. Schönberg, Zur Biographie des Etatsrathes C. F. S. (1837).
Allg. Deutsche Biographie XXXIII.
Ugeskr. f. Læger 3. R. XXII, 414.
Gosch, Danmarks zoolog. Lit. II, 2, 530 ff.
Jul. Petersen.
– Ved Siden af sine mange andre Beskæftigelser og litterære
Arbejder fik H. C. F. Schumacher ogsaa, ved sin utrættelige
Arbejdsomhed, Lejlighed til ret indgaaende at dyrke botaniske
Studier. M. Vahl satte megen Pris paa ham og har haft væsentlig
Indflydelse paa den Interesse, S. fik for Planteverdenen. Ogsaa
den Omstændighed, at S. paa sine Rejser gjorde Bekjendtskab med
Jussieu i Paris, Joseph Banks i London og andre af Datidens
berømte Botanikere, har været af Betydning i saa Henseende. S.
udgav nogle Hjælpemidler for studerende Medicinere og Farmacevter,
og han affattede Beskrivelser af en Del exotiske Planter.
Hans varige Berømmelse som Botaniker ligger dog paa et andet
Omraade, nemlig hans Studier af danske Svampe. Af hans større
Arbejde «Enumeratio plantarum in partibus Sællandiæ septentrionalis
et orientalis» udkom 1. Del i 1801; den omfattede alene
Blomsterplanterne, blev oversat paa Dansk af F. Chr. Kielsen og var
en Tid lang en nyttig Vejleder ved botaniske Exkursioner omkring
Kjøbenhavn; men den fik dog ikke stor Betydning paa en Tid,
da Hornemanns og Rafns floristiske Arbejder med rette vare i saa
høj Kurs. Anderledes derimod med den 2. og større Del (1803),
som omhandlede Kryptogamerne, og hvor navnlig Behandlingen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
