Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schumacher, Georg Friedrich, 1771-1852, Skolemand - Schumacher, Gustav Heinrich Ludwig, 1802-63, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indhold (næsten alle paa Tysk). Men da skrev han med
ungdommeligt Liv en højst interessant Bog: «Genrebilder aus dem
Leben eines siebenzigjährigen Schulmannes ernsten u.
humoristischen Inhalts» (1841). I denne Bog opruller han en Mængde
Billeder af Livet paa den Tid, ingenlunde af Skole- og
Universitetslivet alene, og giver ypperlige Bidrag til Tidsaandens Historie.
G. F. Schumacher, Genrebilder etc.
Vor Ungdom 1897, S. 418 ff.
Lübker u. Schröder, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
Alberti, Schlesw.-Holst.-Lauenb. Schriftsteller-Lex.
A. K. Hasselager.
Schumacher, Gustav Heinrich Ludwig, 1802-63, Præst,
var en Søn af ovfr. nævnte Rektor Georg Fried. S. og fødtes i
Husum 20. Jan. 1802. Efter at have gjennemgaaet Domskolen i
Slesvig og studeret ved Universiteterne i Halle og Kiel tog han
theologisk Embedsexamen paa Gottorp 1827 og ansattes 1829 som
Rektor ved Byskolen i Itzeho. 1838 kaldedes han til Hovedpræst
i Tønning, sluttede sig 1848 til den slesvig-holstenske Side og
deltog 1849-50 i Protesterne mod Bestyrelseskommissionen. Ligesom
de fleste slesvigske Præster nægtede han at bekjendtgjøre
Regeringens Anordninger, at fremsige den lovbefalede Bøn for Kongen
osv.; men S. fastholdt dette Standpunkt ogsaa efter Slaget ved
Isted, i flere Maaneder besteg han ikke Prædikestolen alene for
at undgaa Kongebønnen, men alligevel indsendte han samtidig
Forsikringer om Loyalitet og Troskab til den danske Regering. I
Nov. 1850 afskedigede Tillisch ham, og da Stemningen var meget
urolig i Tønning, anviste Generalkommandoen ham først Odense,
senere Flensborg som tvungent Opholdssted, og i disse Byer
tilbragte han noget over et halvt Aar under et for øvrigt mere end
mildt Polititilsyn. Samtidig gjorde han alt for atter at blive taget
til Naade. Han hjemsøgte Kongen, Tillisch, Ministeriet og
Regenburg med de mest angergivne Andragender om Gjenindsættelse i
Embede, men, sit gamle Dobbeltspil tro, modtog han ogsaa
Understøttelse fra den holstenske Hjælpekomité i Kiel og søgte gjennem
den at opnaa Ansættelse i Tyskland. I Avg. 1851 forlod han
frivillig Hertugdømmerne, kaldedes s. A. til Hjælpepræst i en
rhin-preussisk Landsby og forfremmedes 1854 til Sognepræst i Geisweiler
ved Saarbrück. Han havde tidligere forfattet nogle Ungdomsdigte
og en Roman, og da han 1860 opgav præstelig Virksomhed,
sammenskrev han «Leiden u. Erquickungen eines aus seiner Heimath
vertriebenen Schleswigschen Geistlichen» (Barmen 1861; 2. Opl.
s. A.), et halvvejs opdigtet Skandskrift, et af de usandfærdigste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
