Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schulin, Johan Sigismund Greve, 1694-1750, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
faa, vigtige Sider af Slesvigs og den kongelige Del af Holstens
Styrelse i sin Haand tillige blev Udenrigsminister. Danebrogsordenen
tilfaldt ham s. A., og efter at han 26. Juli 1737 var bleven
udnævnt til Assessor i Konseillet, hvad der gav ham Ret til at
votere i dette, opnaaede han Højdepunktet af Naadesbevisninger
under Christian VI, da han 28. Nov. 1738 blev virkelig
Gehejmeraad i Konseillet.
Den Yndest, Christian VI viste S., var visselig fuldt berettiget.
S. var afgjort en begavet Mand med en skarp Forstand og
fortrinlig oplagt til at tumle med de udenrigske Forhold, da han
baade var smidig og forsigtig, saa han kunde være ganske
uigjennemtrængelig; han havde desuden Øjnene godt med sig og, hvad
der under Diplomatiens Krogveje nok kunde være Brug for, tillige
fornøden Dristighed til, hvor det behøvedes, at nægte ubehagelige
Sandheder. Som Personlighed efterlod han sig et godt Minde her
hjemme. Det blev bl. a. efter hans Død sagt til hans Ære, at
uagtet han var født Tysker, sluttede han sig helt til sit nye
Fædreland, lærte vort Sprog til Fuldkommenhed og gjorde personlig ikke
det mindste for at trække sine Landsmænd, end ikke sine egne
Brødre, ind i Landet. Ogsaa vidste man at fortælle, at han i sit
Væsen var en meget behagelig Mand.
Det omgængelige i hans Maade at være paa i Forbindelse
med det smidige hos ham og en vis Forsigtighed, hvori man for
øvrigt nok kunde være fristet til at se nogen Beregning, kom ham
overordentlig til gode i hans Forhold til Kongen. Thi hvor meget
godmodigt, venligt og bravt der end fandtes hos denne, var han
paa Grund af de besynderlig vidtgaaende Meninger, han havde om
sin kongelige Magts Ophøjethed, ikke altid ganske let at have at
gjøre med. Han krævede noget «submist» hos dem, som han ret
skulde holde af at se om sig, og han havde en lidet behagelig
Lyst til i Embedsmanden først og fremmest at ville se
Kongetjeneren. Foruden at komme godt ud af det med Kongen vilde
det imidlertid ogsaa være af stor Vigtighed at staa paa en god
Fod med Kongens Damer, hans Svigermoder, Markgrevinden af
Baireuth, og Dronningen, Sophie Magdalene, der begge gjaldt meget
hos Christian VI, og af hvilke Markgrevinden var en ærgjerrig
Fyrstinde, som havde Lyst til at spille en politisk Rolle og paa
Grund af den Respekt, Kongen havde for hende, ingenlunde var
ude af Stand til at gjøre det. S. havde imidlertid det rette Greb
paa at behandle disse Damer, som desuden i ham ikke uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
