- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
321

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. d. Schulenburg, Georg Ludvig Greve, 1755-1828, Officer - v. d. Schulenburg, Hans Georg Baron, 1645-17I5, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kommandant i Kjøbenhavn; begge disse Stillinger beholdt han til
sin Død, 29. Marts 1828. Han blev Generallieutenant 1815 og fik
Storkorset 1817. – S. var en smuk Soldaterskikkelse, en ridderlig
Personlighed, «elsket af alle, der stod i Forbindelse med ham,
formedelst hans med sit Kalds troeste Opfyldelse forbundne
liberale Karakter». Saaledes lyder Dagspressens Dom over ham, og
det Æreminde, taknemmelige Medborgere have rejst ham paa
Garnisons Kirkegaard, vidner endnu om hans Popularitet.

Hans Søn Carl Otto Frederik Greve v. d. S. (f. 21. Okt. 1801
d. 12. Juli 1847) var fra 1817-41 Ofricer i Husarregimentet og
indlagde sig ved sine mange Gadeoptøjer og Theaterskandaler (II, 557)
herostratisk Berømmelse. Efter Afslutningen af en Proces, der
havde varet henved 70 Aar, arvede han 1841 de stærkt forgjældede
meklenborgske Familiegodser Gross-Krankow m. fl., og da han, for
at tiltræde Arven, skulde være gift, og det med en Dame med 16
Aner, ægtede han 14. Okt. s. A. Karen Hiort de Seue, Datter af
Oberstlieutenant P. N. de S.

Milit. Repertor. 1844.
Medd. fra Krigsark. VII-IX.
Schmidt, Das Geschlecht v. d. S. (1899).
Dagen 1828, Nr. 83 ff.
Nationaltid. 1881, Nr. 1898.

A. Tuxen.


v. d. Schulenburg, Hans Georg Baron, 1645-1715, Officer,
var Søn af Achatz Baron v. d. S. til Betzendorf, arvelig
Køgemester i Brandenborg, og Hedvig Sophie v. Veltheim. Han blev
født 26. Jan. 1645 og traadte 1676 i dansk Tjeneste som
Oberstlieutenant ved Degenfelds Regiment. S. A. blev han fangen i
Slaget ved Lund, men undveg og kom ved Snaphanernes Hjælp i
April 1677 til Landskrone. Fra svensk Side var der imidlertid ført
Klage over, at hans Flugt stred mod en af ham given Revers, og
han blev derfor ret kølig modtagen af Christian V. S. maa dog
have forstaaet at retfærdiggjøre sig hos Kongen, thi i Maj blev
han Oberst for 1. jyske nationale Infanteriregiment og en Maaned
efter endog for Dronningens Livregiment, Fodfolkets næstfornemste
Afdeling. Ved Stormen paa Malmø 26. Juni s. A. fik han
Rygraden beskadiget ved et Skudsaar. Han tog Del i Baahuses
Belejring 1678 og blev det følgende Aar sendt til Berlin for at træffe
Aftale om Forholdsregler mod et truende fransk Angreb i
Nordtyskland. Efter at være forfremmet til Brigader 1679 og
Generalmajor 1681 ombyttede han sidstnævnte Aar Kommandoen over
Dronningens Livregiment med Posten som Chef for Drabantgarden,
og kort efter blev han tillige kommanderende General i Oldenborg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0323.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free