Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schouw, Joakim Frederik, 1789-1852, Botaniker, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dog sluttede sig hertil, medens omvendt Lehmann 2 Dage senere
underskrev Erklæringen om at indrømme Kongen fornøden Frist
til Ministeriets Dannelse – «som Monrads og S.s Slave».
S., som 1847 var bleven folkevalgt til begge Stænderforsamlinger,
var April-Juni 1848 ogsaa Formand i dem begge og kom
saaledes til at afslutte deres Virksomhed, ligesom han i sin Tid
havde indledet den. Han havde væsentlig Del i den Enighed,
hvormed Valgloven til Rigsforsamlingen vedtoges, – tog begge
Steder aabent Ordet til Forsvar for den kongevalgte Fjerdedel –
og var derefter med at lede de Møder i Universitetssalen, der
skulde forberede de nye Valg, og hvorved Kløften dannedes
mellem det liberale Parti og Bondevennerne. Han valgtes i Randers
Amts 1. Kreds til Rigsforsamlingen og blev dennes Formand hele
Tiden. Han tog som saadan ingen Del i Forhandlingerne, men
øvede ved sin ypperlige og upartiske Ledelse saa vel som ved sin
mæglende Holdning stor Indflydelse paa at fremme Grundlovsarbejdet
og yderligere udvikle de parlamentariske Former. Et
Tilbud om at indtræde i Novemberministeriet afslog han. I «Dansk
Tidsskrift» udtalte han senere sin oprigtige Tilslutning til den nye
Grundlov, selv til dens Valgordning, skjønt den gik langt videre,
end han i Begyndelsen af 1848 havde tænkt sig muligt. Ogsaa
var han en af dem, der tidligst (allerede i Nov. 1848) og stærkest
fremhævede Farerne ved den selvstændige Stilling, man tænkte paa
at give Slesvig, og som (i Juli 1849) aabent udtalte sig for dets
Deling efter Sproggrænsen som et langt mindre Onde.
Til Landstinget valgtes han saa vel i Kjøbenhavn som i det
østlige Jylland, men foretrak Sædet for den sidste Kreds. Han
afslog Formandsposten, men gav et Udkast til Forretningsordenen,
ligesom han havde gjort i den grundlovgivende Rigsforsamling.
Han var fremdeles Medlem af Tingets Finansudvalg, af Udvalget
om Presseloven og af det første Fællesudvalg, der blev nedsat i
Rigsdagen; ligeledes blev han valgt til Medlem af Rigsretten. Men
hans Helbredstilstand nødte ham til at nedlægge sit Valgbrev i
Sept. 1850. - Frisind, Maadehold og Retfærd vare de Egenskaber,
der prægede hans politiske Optræden fra første Færd og til hans
sidste Stund, og hans Navn er et af dem, der i vort hele
offentlige Liv staa renest og mest højagtede.
Barfod, Dansk Rigsdagskal. S. 119 f.
J. A. Hansen, Polit. Skildringer af afdøde danske Mænd S. 79 ff.
Steenstrup, Dansk Maanedsskrift IV (1856), S. 273 ff.
Emil Elberling.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
