Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schouw, Joakim Frederik, 1789-1852, Botaniker, Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
skrev ogsaa Udvalgets Betænkning herom og gav derved Stødet
til Oprettelsen af Realskolen i Aarhus. Ligeledes talte han imod
Beskyttelsestold og imod Konsumtionsafgiften, for Tallotteriets
Ophævelse og imod Bønderkarlenes Forpligtelse til at tage fast
Tjeneste, for Jødernes Valgbarhed (1838) og for Embedsmændenes Ret
til at støtte Andragender om Skattebevillingsret og en fri
Forfatning (1840), – optraadte kort sagt altid som Talsmand for Frihed
og Fremskridt. Ej heller lagde han Dølgsmaal paa, at han selv
nærede Ønsker om udvidet politisk Frihed, forsvarede 1838
Foreningen af de 2 kongerigske Forsamlinger og 1840 selve Forslaget
om en konstitutionel Forfatning, som han fandt «meget betimeligt»;
«det var i de rolige Dage, man skulde sørge for de urolige». At
hans Holdning over for Regeringen efterhaanden var bleven mere
oppositionel, fremgik ogsaa deraf, at han 1841 var med at fraraade
Afholdelse af 28. Maj-Festen (til Minde om Stænderanordningen),
skjønt han selv fra første Færd (1832) havde været Medindbyder
til disse Fester.
Det vakte meget Misnøje, at S. 1841 ikke blev udnævnt til
Stænderdeputeret, saa meget mere som Ørsted selv ved Samlingens
Slutning 1840 i varme Ord havde fremhævet hans Fortjenester som
Forhandlingernes Leder. Der fremkom strax Forslag fra P. G.
Bang, H. N. Clausen og P. A. Tutein om at sammenskyde Penge
for at indkjøbe en Ejendom, der kunde give ham Valgbarhed;
men S. modsatte sig dette, rimeligvis i det Haab, at Kongen
alligevel vilde udnævne ham, hvad der jo vilde blive optaget som et
meget forsonligt Skridt. Dette skete dog ikke, og S. var saaledes
udelukket foreløbig fra ligefrem Deltagelse i det offentlige Liv.
Derimod havde nogle nørrejyske Stænderdeputerede paa egen Haand
kjøbt en Ejendom ved Viborg, som de overdroge ham 1842, og som
gjorde ham det muligt at blive folkevalgt; senere sikrede han sig
selv en lignende Adkomst for Østifternes Vedkommende.
S. havde i de mellemliggende Aar flere Gange skrevet i
Trykkefrihedsselskabets Organ, «Dansk Folkeblad», særlig skarpe
Kritikker af den daværende Presselovgivning, men den nye Række
af «Dansk Ugeskrift» gav sig langt mere end den tidligere af
med at omtale de offentlige Forhold i Ind- og Udland, og ved
Artikler af Clausen, Estrup, Tutein og flere yngre Forfattere samt
af S. selv blev det et vigtigt Organ for den national-liberale
Retning, der nu afløste den ældre almindelige Liberalisme. Det var jo
netop paa denne Tid, at det slesvigske Spørgsmaal traadte i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
