Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schou, Jacob Henric, 1745-1840, Jurist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for ham af en større Kreds ansete Mænd, og den bekjendte
Generalprokurør T. Algreen-Ussing dedicerede sit Skrift om Servitutter
(1836) til ham. I 1815 var han blevet udnævnt til Etatsraad. Han
døde 10. Febr. 1840 og testamenterede omtrent hele den betydelige
Formue, han havde samlet sig, til forskjellige Stiftelser og Legater;
ogsaa i levende Live havde han vist stor Godgjørenhed. – I 1783
var han blevet gift med Susanne Beckmann (f. 1756 d. 1843),
Datter af Raadmand og Brygger Diderik B.
Det Værk, der vil bevare S.s Navn for Efterverdenen, er de
saakaldte «Schous Forordninger», som skyldes S. selv fra 1670-1825
(1777 ff.; 3 Udgaver) og siden er blevet fortsat. Tidligere
forelaa der kun en stor trykt Samling, der var udgivet af det
kongelige og Universitetstrykkeri uden nogen sagkyndig Kontrol
og derfor var højst mangelfuld. S. foretog nu et kronologisk
ordnet Udtog af denne Samling, søgte ved hver enkelt Forordning at
bestemme, hvorvidt den endnu stod som gyldig eller helt eller
delvis var blevet ophævet, og føjede til Samlingen et alfabetisk
Sagregister. Dette «Udtog» har vist sig saa brugbart, at man i
næsten alle Forhold kan benytte det i Steden for den oprindelige
Samling. Nogen større Overlegenhed mærkes maaske ikke ved
Stoffets Valg og Anordning, men desto mere af den udholdende
Flid og minutiøse Omhu, der til et saadant Arbejde først og
fremmest kræves. Dog vilde det være uretfærdigt, saaledes som det
ikke sjælden sker ved den Slags Arbejder, at betragte S.s Værk
som en ren Flidssag. Et saadant Udtog kan ikke gjøres uden
med en vis fin Forstaaelse; Afgjøreisen af, om en Lov er ophævet
eller endnu bestaar, kræver endogsaa ofte en ikke ringe juridisk
Skarpsindighed, og ikke sjælden maatte S. til Løsning af
Tvivlsspørgsmaal anstille selvstændige Undersøgelser i Kollegiernes
Registranter og andre Protokoller, hvortil virkelig historisk Sans og
Indsigt vare fornødne; om S.s historiske Interesse vidner ogsaa hans
store Bogsamling, særlig af gamle Skrifter, af hvilken han
skjænkede de til dansk Lovkyndighed hørende Bøger til
Universitetsbibliotheket. – Alt i alt tegner da Billedet af S. sig som
den fine, stille Mand, der anvendte de Midler, som han ved en jævn
og regelmæssig Levevis havde samlet sig, til at gjøre godt mod
andre, og som ogsaa forstod at benytte sine af Naturen maaske
ikke særdeles fremragende Evner saaledes, at Eftertiden maa staa
i Taknemmelighedsgjæld til ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
