Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scholten, Jobst, o. 1648-1721, Officer, var født i Amsterdam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Side. I Begyndelsen af 1708 traadte han imidlertid efter eget Ønske
ud af dansk Tjeneste, uvist hvorfor.
Saa var det, da Grev Chr. Ditl. Reventlow i Foraaret 1710
nedlagde sin Post som øverstbefalende for den danske Hær, at
Frederik IV valgte S. til hans Efterfølger. Man ansaa ingen af
de i Danmark tjenende Generaler for at være Posten voxen og
bragte derfor flere fremmede i Forslag. Som Anbefaling for S.
blev anført dels hans nøje Kjendskab til Hær og Land, dels hans
Anseelse som Ingeniør; thi Fæstningskrigen spillede en vigtig Rolle
i hine Tider, og man havde under Felttoget i Skaane haardt savnet
en dygtig teknisk Officer. Udslaget gjorde dog en Udtalelse fra
Kongens Generaladjudant Bendix Meyer, der i øvrigt s. A. ægtede
en Datter af S. (s. XI, 270). Efter nogens Tids Betænkning tog
S. mod Tilbudet, og 6. Juni 1710 blev hans Udnævnelse til
General til Fods underskreven.
Over et Aar gik med til at reorganisere Hæren, der havde
lidt svære Tab, især af Heste, under den hovedkulds Rømning af
Skaane efter Slaget ved Helsingborg. Pesten hemmede tilmed alle
Arbejder, og Valentin Eickstedt (IV, 459), der samtidig var bleven
Overkrigssekretær, havde aldrig før haft med administrative
Forretninger at gjøre. At Hæren alligevel blev bragt i ret god og
efterhaanden endog i meget god Stand, maa sikkert for en stor Del
tilskrives S., der af alle anerkjendes som en dygtig Administrator.
1711 tog man saa atter fat paa Krigen, men Begyndelsen var
ikke synderlig lovende. De Forsøg, der bleve gjorte paa at tage
Wismar og Stralsund, løb ud i Sandet, men indbragte alligevel S.
Elefantordenen. Mere Ære vandt han, da han det følgende Aar
erobrede Fæstningen Stade og dermed de svenske Provinser Bremen
og Verden; men kort efter led den danske Hær Nederlaget ved
Gadebusch. Vor Krigsførelse havde her ligesom Aaret forud savnet
den Energi og det Initiativ, uden hvilke en offensiv Optræden bliver
meningsløs; men Krigsførelsen havde kun været en Afspejling af
den danske Politik, famlende og holdningsløs over for fremmed
Paavirkning, som denne havde været. I 1711, da alle Forberedelser
vare trufne med et Angreb paa Wismar for Øje, lod man sig
af Sachsen og Preussen overtale til at anvende sin Hovedstyrke
mod Stralsund. Og ved Gadebusch var det gaaet saa vidt, at
man umiddelbart før Sammenstødet for at imødekomme Sachsernes
Ønske forandrede den en Gang indtagne Opstilling. Strax efter
Slaget spores der imidlertid et Omslag. Danmarks politiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
