Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmidt, Christen, 1721-1810, Notarius publicus - Schmidt, Christen, 1727-1804, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1755), indeholdende Holbergiana. Men den diffuse Fortale er dog
udelukkende Høybergs Værk. – Det af den ældre Sneedorff stiftede
«Mandagsselskab», en Slags litterær Klub, samledes efter
Sneedorffs Død i S.s Hjem lige til hans Død; den indtraf 10. April
1810. Hans Fødesogn og Kalundborg fik Legater efter ham.
Nyeste Skilderi af Kbhvn. 1810, Nr. 58.
Personalhist. Tidsskr. 2. R. II, 195 ff.
Werlauff, Efterr. om det st. kgl. Bibl., 2. Udg., S. 278.
Stolpe, Dagspressen i Danm. IV, 148. 169 f.
A. Jantzen.
Schmidt, Christen, 1727-1804, Biskop, er født 22. Febr.
1727 paa Kongsvinger, hvor Faderen, Jacob S., var Sognepræst.
Moderen hed Mette Sørensdatter f. Lemmich, Han kom efter
Moderens Død 1742 i Christiania Skole og deponerede 1745, drog
saa hjem og hjalp Faderen til hans Død 1747, hvorpaa han vendte
tilbage til Kjøbenhavn og tog Attestats 1748. Han levede nu af
Informationer, til han 1752 blev Skibspræst paa en Ostindiefarer,
med hvilken han gjorde 2 Rejser. 1759 blev han Sognepræst
til Nebbelunde og Sædinge paa Laaland. Her fra flyttedes han
1769 til Asminderød, hvor han tillige var Slotspræst paa Fredensborg.
Denne hans Stilling gav rimeligvis Anledning til, at han
kom til at tage Del – om end vel kun som Redskab – i de
Begivenheder, der gik forud for Katastrofen 17. Jan. 1772. Han
blev rigelig belønnet, da han endnu s. A. blev Hofpræst og Aaret
efter Biskop over Akershus Stift. Han var vistnok en Mand af
almindelig Dygtighed, men ikke mere, en orthodox gejstlig af den
gamle Skole. Hans Embedsskrivelser bevæge sig endog til Dels
i Bibelsteder og i den gamle Tone, der viser os Manden aldeles
upaavirket af nyere Tiders Strømninger. Han maatte vel heller
ikke være andet, naar Guldberg skulde kunne bruge og skatte ham.
Man maa tro, at han har haft Feder Hersleb til Mønster, naar
man læser om hans Midler mod herskende Synder. Han havde
den stærkeste Tro paa den heldige Virkning af haarde Straffe og
vilde endnu 1777 have Gabestokken i Brug. Mod sine Præster
var han skarp, naar de afvege fra Ritualet o. l. Oslo Bispegaard
var i hans Tid et meget muntert Hus, da Biskoppen lige op i sin
høje Alderdom satte stor Pris paa Selskabslivet. Han traadte ellers
lidet frem. Kun en Prædiken har han udgivet, og hvad der ellers
er trykt af ham, indskrænker sig til et Brev til Malthe Møller med
en alvorlig Protest mod hans «Repertorium» (XII, 76). Ved dette
Skridt og ved sin besynderlige Giftermaalshistorie, Aaret før han
døde, er han bleven kjendt for Efterslægten. Han døde 6. Okt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
