Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schmettow, Herman Valdemar Rigsgreve, 1719-85, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og da Rantzau nu fik S.s Post, skal denne have sendt ham en
Udfordring; men paa en ret behændig, Maade undgik Rantzau
Duellen. – S.s militære Løbebane var hermed endt. Hvis der,
som der siges, senere har været forhandlet med ham om at
overtage Kommandoen over den venetianske Hær, førte det i alt Fald
ikke til noget.
«Han var en brav General, ja, den eneste, vi havde, aktiv
og ærlig,» skriver Suhm i Anledning af S.s Afskedigelse, og denne
Mening deltes af mange. For øvrigt gik han af med en rundelig
Pension og fik den Gjæld, han havde gjort i Christiania, betalt.
Kongen lod ham tilkjendegive sin «fulde Tilfredshed» med hans
Tjeneste og gav ham, der 1763 var bleven hvid Ridder, endog
Løfte om Elefantordenen. Thi skjønt Christian VII havde ladet
ham «springe» som saa mange andre, følte han sig tiltalt af S. –
mindre dog af hans solide Egenskaber, end af hans Aandrighed
og frie Ideer. Disse Ideer havde selvfølgelig ingen heldig
Indflydelse paa Christian VII’s ubefæstede Sind, og formodentlig efter
J. H. E. Bernstorffs Forlangende blev det derfor betydet S., at
Kongen ønskede, at han skulde forlade Hoffet. Han bosatte sig
nu i Pløen, hvor han sysselsatte sig med religiøse og filosofiske
Spekulationer – bl. a. studerede han Bibelen i Grundsprogene –
og 1771 lod trykke det «eneste ugudelige Skrift», som blev
fremkaldt ved Trykkefriheden: «Blätter, aus Liebe zur Wahrheit
geschrieben». Især paavirket af de engelske Deister, hvorimod han
tager Afstand fra Voltaire, nærmede han sig til det Standpunkt,
som D. F. Strausz indtog langt inde i det 19. Aarhundrede. Skriftet
var ikke trykt færdigt, endsige falbudt eller solgt, da tyske
Kancelli i Begyndelsen af 1772 lod S. affordre en Erklæring derom.
Men denne holdt fast ved, at han kun var pligtig til at svare for
militært Værneting, og da man i et helt Aar ingen Vegne var
kommen med ham, blev Sagen standset ved et kongeligt Reskript.
Senere skrev og uddelte han andre Piecer af lignende Art. Han
vedblev dog at være vel anskreven ved Hove, og 1778 bragte han,
meget mod A. P. Bernstorffs Ønske, den ham lovede Elefantorden
med hjem fra et Besøg i Kjøbenhavn. 24. Okt. 1785 døde han
i Pløen.
27. Nov. 1743 havde S. ægtet Georgine Amalie de la Croix
de Fréchapelle (f. 25. Febr. 1716 d. 1. Sept. 1796), Datter af en
Overstaldmester ved det storbritannisk-hannoveranske Hof.
W. F. Schmettow, Erläut. Commentar z. d. patr. Gedanken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
