Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schlegel, Johan Frederik Vilhelm, 1765-1836, Retslærd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Slesvig og Holsten (1816) søgte han at modarbejde urigtige Forestillinger
blandt Diplomatiet, og efter Opfordring af den engelske
Gesandt i Kjøbenhavn udarbejdede han en Fremstilling af
Katholikkernes retlige Stilling i Danmark (1816). For den preussiske
Regering skrev S. (1831) «Memoiren üb. Gesetzgebung» (uudgivet), for
den svenske Regering et Lovgivningsudkast, og af Yngvar Nielsen
er der i 1882 («Bidrag til Norges Historie i 1814») udgivet et i
det danske Gehejmearkiv opbevaret Udkast til en Forfatning for
Norge, som S. i 1814 tilstillede Prins Christian Frederik. I videre
Forstand kunne ogsaa under S.s talrige Lejlighedsskrifter henregnes
hans Anmærkninger til den af ham og R. Nyerup besørgede
Udgave af Kofod Anchers Skrifter (1807-11), hvori han med Hensyn
til de gamle danske Love og Retssædvaners Oprindelse gjorde de
samme Anskuelser gjældende, som han senere udviklede i en
fyldigere Afhandling: «Om de gamle danskes Retssædvaner og
Avtonomi» (1827), og hans Indledning og Kommentar til den
Arnamagnæanske Kommissions Udgave af den islandske Lovbog
«Graagaasen» (1829).
S. blev indtil sin Dødsdag ved Universitetet. Han var i 1801
bleven beskikket til Kancellideputeret og Chef for det gejstlige
Departement i Kancelliet, men han havde ikke tiltraadt denne
Post, da han i 1803 paa Kronprinsens Opfordring frasagde sig
Udnævnelsen og med et Lønningstillæg af 1100 Rdl. og Titel af
virkelig Etatsraad traadte tilbage til Universitetet, hvor der ved en
Revision af Reglerne om juridisk Examen var særlig Brug for ham.
I sine Velmagtsdage var S. en dygtig og omhyggelig Docent, og
han skal have været den første, der (1792) indførte skriftlige
Øvelser som et Led i Undervisningen. Paa sine ældre Dage led han
utvivlsomt af Professortræthed, og som Universitetets Senior
opnaaede han (1833) Dispensation fra at holde Forelæsninger. Fra
1791 var S. extraordinær Assessor i Højesteret og deltog jævnlig i
Rettens Voteringer, fra 1800, da Posten som Referendarius
consistorii oprettedes, beklædte han denne indtil 1804, da han blev
Nørregaards Eftermand som Decanus i Fakultetet, hvilken Post
han indtog, indtil den fra 1817 gik over til vexelvis at forestaas
af Professorerne. Flere Gange (1803-4, 1812-13 og 1828-29)
var han Universitetets Rektor. 1803 blev han Medeforus for den
Arnamagnæanske Stiftelse, 1806 Medlem af Videnskabernes Selskab
og det kongl. danske Selskab, 1820 Formand for det skandinaviske
Litteraturselskab og 1831 for det kongl. nordiske Oldskriftselskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
