Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schiøtz, Theodor Ludvig, 1821-1900, Botaniker og Brygger - Schlanbusch, Theodor Georg, 1756-1829, Amtmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Knuds Kirke ved 2 Odensemænds patriotiske Offer, var S. den ene
af dem. Han døde ugift 31. Avg. 1900.
Erslew, Forf. Lex.
J. Lauritzen, Odense i Billeder.
H, Rosendal, Rødding Højskole.
Farmaceut. Tid. 1900.
C. Nyrop.
Schlanbusch, Theodor Georg, 1756-1829, Amtmand, Søn
af Jagtjunker Frederik Leegaard S. paa Ejdsvold og Margrethe f.
Sehested, var født 29. Juli 1756 i Norge, studerede fra 1774 paa
Sorø Akademi, siden ved Universitetet og blev 1779 juridisk
Kandidat. S. A. blev han ansat som Kammerjunker hos Kronprins
Frederik. Som saadan hørte han til Prinsens intimeste Omgang,
og denne mærkede, at han kunde stole paa S. Det var derfor
ret naturligt, at Prinsen, da han 1781 besluttede at hidføre en
Forandring i de bestaaende Regeringsforhold og derved tiltvinge
sig den Indflydelse, der svarede til hans Stilling som Tronfølger,
betroede sig til S. Med besindig Klogskab satte denne sig i
Forbindelse med A. P. Bernstorff, hvem han paa Kronprinsens Vegne
og forsynet med dennes skriftlige Fuldmagt 1782 forhandlede med
i Meklenborg, efter at han havde erholdt Orlov til en Baderejse
til Pyrmont. Ved sin Hjemkomst kunde han bringe sin Herre
Efterretninger om den indledede Forbindelse, der siden fortsattes
og udvidedes, indtil Sagen var saaledes modnet, at Kronprinsen
ved sin Konfirmation 1784 selv kunde overtage Regeringen. For
ikke at vække Mistanke havde S. forinden ladet sig fjærne fra
Hoffet, saa han var ikke selv tilstede ved Regeringsforandringens
Iværksættelse. Saaledes fortæller han selv; men adskilligt tyder
paa, at hans uregelmæssige Liv ogsaa var medvirkende til hans
Afsked, som dog meddeltes ham paa den Maade, at han (Febr.
1783) udnævntes til Assessor i den norske Overhofret. Dette
Embede tiltraadte han imidlertid ikke, et Par Maaneder efter rejste
han til Frankrig, og Kronprinsen fandt det fornødent at meddele
Bernstorff, at S. ikke længer havde Fuldmagt til at forhandle med
ham. Hvad der nu end kan have været at sige paa ham, saa
glemte Kronprinsen ikke hans gode Tjeneste; kort efter Katastrofen
1784 udnævntes S. til overordentlig Gesandt ved det sicilianske
Hof og Kammerherre. 1789 blev han Amtmand i Rensborg, hvor
han døde 13. Avg. 1829. Det hvide Baand havde han faaet 1803,
Gehejmekonferensraads Titel 1813, og 1826 forhøjede Kongen
yderligere hans Rang. Fra sit Ungdomsophold paa Sorø havde S.
bevaret nogen litterær Sans, og ved sin Død efterlod han sig et rigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
