- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
150

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schiødte, Jørgen Matthias Christian, 1815-84, Zoolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

præparerede Samling kom S. til stor Nytte. Til ingen af disse Mænd
knyttede han sig dog med noget virkeligt Fortrolighedsbaand, men
desto inderligere traadte han i Forhold til Henrik Krøyer (IX, 583),
der ved sin personlige Hæderlighed, sin store Lærdom og samvittighedsfulde Undersøgelsesmethode vakte hans Beundring og Sympathi,
og som til sin Død blev ham en trofast Ven og Kampfælle, – thi
S.s Liv blev Kamp.

Gjennem Drewsen kom S. 1837 i Forbindelse med Konferensraad
Jonas Collin, i hvem han fandt en indflydelsesrig og beredvillig
Beskytter, og hvem han selv ofte nævner som sin Velgjører.
Som Præsident i Landhusholdningsselskabet skaffede Collin ham
Midler til ved Rejser i Indlandet at foretage en planmæssig
Undersøgelse af den danske Insektfavna som forberedende Studier til
Udgivelsen af et stort Værk over Danmarks Insekter. Det skyldtes
ligeledes Collins Indflydelse, at der af Fonden ad usus publicos
blev bevilget ham Midler til Udgivelsen af dette Værks 1. Bind,
der under Titelen «Genera og Species af Danmarks Eleutherata»
udkom i 1841, ledsaget af 25 Kobbertavler, som S. selv havde
stukket. Arbejdet vakte stor Opsigt i Udlandet, og Datidens største
Entomologer (bl. a. Erichson) havde næppe Ord stærke nok til at
udtale deres Beundring over dette klassiske og i sin Genre
enestaaende Værk. Samtidig med Udarbejdelsen af «Genera og Species»
havde S. fundet Tid til at publicere andre, mindre Arbejder,
dels i det af Krøyer nylig stiftede «Naturhistorisk Tidsskrift», dels
i Guérin-Mènevilles «Magazin de zoologie», og skjønt hans Tid
var stærkt optaget af videnskabeligt Arbejde, undslog han sig ikke
for at overtage Forelæsningerne i Zoologi ved Veterinærskolen,
da Krøyer 1840 foreløbig maatte opgive disse for at rejse til
Sydamerika. Først 1845 overtog Krøyer dem paa ny. 1842 blev S.
ansat uden Løn som Underinspektør ved Insektsamlingen i det
kongl. naturhistoriske Musæum. Den nævnte Samling var for en
stor Del i den ynkeligste Forfatning og henstod uden videnskabelig
Ordning spredt omkring i forskjellige Lokaler. Ved direkte
Henvendelse til Christian VIII fik S. imidlertid raadet nogenlunde
Bod paa denne sidste Ulempe og tog nu med stor Iver fat paa
at oparbejde Samlingen og redde, hvad reddes kunde. Fra 1844
blev han gageret med 300 Rdl. aarlig, og s. A. blev han Medlem
af Videnskabernes Selskab.

Med S.s Ansættelse ved Musæet begyndte den Kamp at ulme,
som senere skulde blusse op med en Heftighed, der forbitrede ham

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free