Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schimmelmann, Heinrich Ernst Greve, 1747-1831, Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Provideringskommissionen (1809-14) udfoldede S., som det fremgaar af de
til ham rettede kongelige Reskripter og hans Koncepter, en storstilet
Virksomhed til Fordel for det af Hungersnød truede Norge. Skjønt
Danmark selv led Savn, sendtes her fra ufortrødent Skib efter Skib,
ladet med Levnetsmidler, der op, uagtet mange Ladninger faldt i
Kapernes Hænder. I Ord og Skrift var S. Talsmand for den
skandinaviske Tanke, og det 1810 udkomne Skrift «Über die
Vereinigung der drei nordischen Reiche» tillægges ham.
Til Forsvar for S.s haardt angrebne Finansstyrelse tjener, at
alle Forudsætninger, under hvilke han tænkte sig Gjennemførelsen
af sin Plan, brast, hovedsagelig ved Tidernes Ugunst og uforudsete
Ulykker. Mærkes bør ogsaa, at Frederik VI, uden at ænse S.s
Modforestillinger, indgik Forbundet med Napoleon, fra den Tid
af stadig sjældnere raadspurgte ham og ved sin stivsindede Egenvilje
og Selvklogskab krydsede hans Planer. Skjønt S. alt fra 1808
ansaa den finansielle Katastrofe for uafvendelig, forblev han paa
sin Post og søgte, uudtømmelig i Kunstgreb, hvis Virkninger tit
ophævede hinanden, at forhale dens Indtræden. Seddelmængden
var efterhaanden voxet til en uhyre Størrelse, og dens Værdi (1812)
reduceret til en Fjortendedel af det paalydende Beløb. Indtil 1812, da
Banken i Altona fik Ordre til at standse Indløsningen af sine Sedler,
havde Pengevæsenet i Hertugdømmerne, i Modsætning til Kongeriget,
været i ret god Forfatning. Dette fortvivlede Skridt fremkaldte
stor Forbitrelse i Hertugdømmerne, og hermed var det sidste
Nødanker kappet, der hidtil havde reddet Situationen. Forordningen
af 5. Jan. 1813, der indførte et helt nyt Pengevæsen:
Reduktionen af Kurantsedlerne, Ophævelsen af alle bestaaende Banker
og Oprettelsen af den nye Rigsbank samt Paaligningen af en stor
Skat paa al fast Ejendom, betegner Statens og Folkets Bankerot.
Den vakte overalt en Storm af Uvilje mod S., selv blandt hans
nære Venner. Sikkert har han begaaet mange Misgreb, han lod
sig for meget lede af sit gode Hjærte, og man bebrejder ham ikke
med urette Frygtsomhed og Ubeslutsomhed. Utvivlsomt kunde der
ved fornuftige Skattepaaligninger i de gode Aar have været
tilvejebragt en Ordning af Landets Pengevæsen, saa at man i de
vanskelige Tider vilde have haft en Reservefond at ty til. Det maa dog
ikke overses, at A. S. Ørsted og flere samtidige, der nøje kjendte
Traadene i det Schimmelmannske Finanssystem, tage hans Styrelse
varmt i Forsvar. Hans Efterfølgere, der oplevede Landets
Gjenopblomstring under den lange Fredsperiode, kunde være ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
