Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schimmelmann, Heinrich Carl Greve, 1724-82, Handelsmand og Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Derfor vakte den ogsaa stor Forbitrelse, paa sine Steder ligefrem
Uroligheder, og den tyngede i den følgende Tid haardt paa
adskillige Statsmænds Samvittighed.
Iblandt disse var S. dog ikke. Denne Skat var betegnende
for en Side af hans Karakter. Man har ved ham, som det
træffende er sagt, altid at gjøre med Forretningsmanden. Lige saa
talentfuld og energisk han var, lige saa praktisk han saa paa
Tingene, lige saa hensynsløs var han i sin Færd. I personlige
Forhold fattedes det ham i høj Grad paa fin Følelse, og selv Mænd,
der satte stor Pris paa ham, som f. Ex. Bernstorfferne, kunde være
ved at flyve i Flint over, hvad han kunde byde dem, og han var
ikke mindre en haard Mand, hvor det gjaldt om at fremme, hvad
han mente vilde være nyttigt. Derfor kunde det ikke falde ham
ind, at humane Hensyn kunde træde i Vejen for, hvad Staten
maatte antages at behøve, og ganske sikkert indbragte Extraskatten
ret betydeligt. I det hele maa det erkjendes, at ad de Veje, som
han fulgte, opnaaede han, hvad der var store Goder, at styrke
Statens Kredit og skaffe Pengemarkedet Fasthed.
Paabudet om Extraskatten bevirkede, at der 2. Dec. 1762 blev
nedsat en egen saakaldet Overskattedirektion, der fik at gjøre med
den og i det hele med, hvad der vedrørte Statsgjælden. Som
Medlem af den blev han i Virkeligheden den raadende paa dette
vigtige Omraade, og med Undtagelse af en kort Tid havde han
derigjennem en overlegen Indflydelse paa Finansstyrelsen i den
følgende Tid lige indtil sin Død. Hertil kan der føjes, om det
end er mindre vigtigt, at han, der 10. Juni 1768 havde faaet Titel
af Skatmester, 13. April 1769 stilledes i Spidsen for Skatkammeret,
en ny Institution, der da blev oprettet og fik det Hverv at bestyre
visse Kapitaler, som skulde være et Slags Reservefond for
paakommende uforudsete Tilfældes Skyld.
Men alt dette var kun den ene Side af hans Virksomhed.
Det var den Gang en fast Overbevisning hos mangfoldige, at ved
at fremme Industri og endnu mere Handel naaede man hurtigst
og lettest at ophjælpe et Lands Hjælpekilder. S. delte ganske
denne Opfattelse. Men hvad Industrien angaar, var det dog
nærmest ved sin private Virksomhed, at han fik Betydning. Efter at
han nemlig havde afkjøbt Staten dens Plantager i Vestindien og
et dertil knyttet stort Raffinaderi i Kjøbenhavn for 400000 Rdl.,
en Sum, der ret vel svarede til, hvad det var muligt at faa for
disse Ejendomme, drev han en betydelig Forretning fra dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
