Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schiern, Frederik Eginhard Amadeus, 1816-82, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Understøttelse, til Udlandet. Efter sin Hjemkomst 1844 holdt han
Forelæsninger ved Universitetet og udnævntes 1847 til Lektor i Historie
ved Universitetet; 1851 blev han efter L. Engelstofts Død ordentlig
Professor, hvilken Stilling han beklædte til sin Død.
Der var i S.s historiske Syn og Arbejdsmaade meget beslægtet
med Engelstofts. Han havde som denne vide Felter for sig og
saa ud over hele Verdenshistorien; han havde ikke Tidsrum, som
han studerede med Forkjærlighed, hvorimod der var Æmner og
Bevægelser i Historien, til hvilke hans Interesse idelig vendte sig.
Det er Udviklingen og Brydningerne, han har for Øje, i det han
stræber efter at se de forskjellige virkende Kræfters Herkomst og
Værd, eller han vil skildre selve de Øjeblikke, da Kampen er
brændende. Derfor var fra hans allerførste Studietid hans Blik
vendt imod Folkenes ethnografiske Forhold og Vandringer og imod
Nationaliteternes Liv. Hans første – og egentlig hans eneste –
større Arbejde var «Evropas Folkestammer, historiske Undersøgelser
og Omrids» I (1851), hvori han gav en omhyggelig og livfuldt
skreven Fremstilling af mange Oldtidsfolk i Evropa og de
Nationaliteter, som senere udgik fra dem. I en lang Række
Afhandlinger har S. vist, med hvor vaagent et Øje han fulgte alle
nationale Bevægelser. Der gik da ogsaa sjælden et Aar, uden at han
besøgte saadanne Lande i Evropa, hvor disse Spørgsmaal vare
brændende, og her opsamlede han ogsaa meget Stof til de Studier,
som han efterhaanden offentliggjorde, og som paa Grund af deres
smukke og livlige Form og Æmnernes netop for danske saa
aktuelle Karakter bleve stærkt læste. Herhen høre saaledes
Afhandlingerne «Den nyere Nationalitetsbevægelse» (1849), «Skaanes
politiske og nationale Forening med Sverige» (1852), «Nationalitet og
Sprogkamp i Belgien» (1843), «Breve fra Prag» (1857), «Ved Nedre
Donau» (1857), «Nationalitetsstriden i Tyrol» (1862), «Det
polskrussiske Spørgsmaal» (1863), «Tysk Kultur og Rusland» (1867). S.
havde ogsaa gjort sig bekjendt med Kilder i de slaviske Sprog,
hvad der affødte hans Studier «Om Dronning Dagmar» (1854),
«Om den slaviske Oprindelse til nogle Stedsnavne paa de danske
Smaaøer» (1855).
Paa Grund af S.s Forkjærlighed for Studiet af Nationaliteterne
maatte de internationale Forhold særlig tiltale ham – og der er
faa af hans Afhandlinger, der an gaa et enkelt Folk –, derfor
forfølger han Ideers og Folkeslags Vandringer, saaledes i Afhandlingerne
«Et nordisk Sagns Vandringer, fornemmelig med Hensyn til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
