- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
107

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schepelern, Georg Sophus Frederik, 1839-1900, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tjenstledig her, blev han 1865 forflyttet til Alslev og Fjenneslev,
men da Sognepræsten her døde kort efter, vendte han 1866 efter
sin gamle Menigheds og den ny Sognepræsts Ønske tilbage til
Kirke-Helsinge, hvor man satte megen Pris paa den aktive unge
Kapellan. I 1869 blev han Feltpræst for Lejren i Hald og s. A.
resid. Kapellan i Trinitatis søndre Sogn i Hovedstaden. I 1878
rykkede han op til at blive Sognepræst ved samme Kirke og
udfoldede nu en kraftig Virksomhed som Prædikant og Organisator
af Menighedsarbejdet. Han var en af de første Præster i Kjøbenhavn,
som oprettede en Menighedsforening, der fra 1876 satte en
ordnet kirkelig Fattig- og Sygepleje i Gang og senere samlede
disse Virksomheder i et Menighedshjem. Det her givne Exempel
er ikke blevet uden Betydning. I 1895 udnævntes han til Holmens
Provst. Som saadan udvirkede han, at der indførtes en Gudstjeneste
i ethvert Orlogsskib inden dets Togt. Han har ogsaa udgivet
en Andagtsbog for Søfolk. Han var den første, der indførte
en Morgenandagt i Kirken. I 1891. blev han Medlem af
Direktionen for Pastoralseminariet, hvor han ledede de kateketiske
Øvelser. Tillige var han Overdirektør for de Massmannske
Søndagsskoler (fra 1895) og Medlem af Undervisningskommissionen for
Efterslægtens Skole. Endelig var han et virksomt Medlem af
Bestyrelsen for «Kirkelig Forening for indre Mission i Kjøbenhavns.

Midt under denne travle Præstegjerning har han udfoldet en
ikke ringe Virksomhed som Forfatter, dels ved Artikler om Dagens
kirkelige Spørgsmaal, saaledes om Menighedspleje, om Kvindesagen,
om Kjøbenhavns Kirkesag, og dels ved Udgivelse af Skrifter.
Navnlig har han indlagt sig Fortjeneste ved sin Polemik imod den
romersk-katholske Propaganda; herhen høre «Aabent Sendebrev til
en katholsk Præst» (1892) og «Den moderne Katholicisme, dens
Udvikling, Maal og Midler» (1888) samt «Romerkirkens Hovedvildfarelser»
(11 Hæfter, 1889-92), hvilket sidste Arbejde vil have
blivende Værd som Haandbog i denne Kamp. End videre har
han udgivet «Biskop O. Laubs Levned, en Livsskildring i Breve»
(3 Bind, 1885-87; Medudgiver: F. L. Mynster); «Prædikener over
ny Texter» (1884), «In memoriam» (1898), en Samling af Ligtaler.
Efter hans Død, som indtraf uventet 16. April 1900, udkom en ny
Samling af hans efterladte Prædikener. Sluttelig skal omtales, at
S. var Medlem af den Komité, som i 1885 udgav det «Forslag til
Salmebog for Kirke og Hjem», som blev Grundlag for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free