- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
95

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Scheele, Ludvig Nicolaus, 1796-1874, Landdrost, Minister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om at indskrænke dennes Myndighed og Planen om at lade Kongen
af fri Magtfuldkommenhed udstede den fremtidige Helstatsforfatning,
henlededes de liberale Føreres, Halls og Tschernings, Opmærksomhed
i Marts 1854 paa S., der havde en høj Stjærne baade hos Kongen
og dennes morganatiske Gemalinde, Grevinde Danner. Frederik
VII opfordrede ham til at danne et Ministerium, men fik et
Afslag. Da Kabinettet Ørsted-Bluhme lod Frederik VII udstede
den enevældige Helstatsforfatning af 26. Juli 1854, rejste der sig en
sand Storm mod Regeringen baade fra national-liberal og demokratisk
Side. Efter at en Folketingsopløsning havde faaet et for Ministeriet
uheldigt Udfald, og Folkestemningen begyndte at vende sig
mod Kongen personlig, tyede denne atter til S. Under sin Rejse
i Hertugdømmerne i Efteraaret 1854 konfererede han med S. i
Pinneberg, og her indlededes Planen om Ministeriets Afskedigelse.
S. gik derefter til Berlin som Overbringer af en kongl.
Høflighedsskrivelse til Frederik Vilhelm IV. Under en Samtale, han
havde med Ministerpræsident Manteuffel, ytrede denne, at det var
ønskeligt, om Danmark under de usikre evropæiske Forhold snarest
muligt fik Spørgsmaalet om Fællesforfatningen ordnet. S. begav
sig til Frederiksborg og fremstillede for Kongen Nødvendigheden af
at komme til Forstaaelse med Rigsdagen, selv om Kabinettet
Ørsted-Bluhme skulde ofres. Frederik VII gik ind herpaa, og da
han forgjæves foreslog Ministeriet at betræde den liberale,
konstitutionelle Vej med Hensyn til Grundlovsforandringen og
Fællesforfatningen, modtog han Ministrenes Demission. 12. Dec. 1854
dannede S. et nyt Kabinet, i hvilket han selv blev Udenrigsminister
og Minister for Holsten og Lauenborg, medens Andræ og
Hall overtoge henholdsvis Finansministeriets og Kultusministeriets
Portefeuiller; P. G. Bang, en ikke-politisk Personlighed, førte
Forsædet i Kabinettet.

Decemberministeriet, der bestod af uensartede Elementer, gik
dog fast og enigt til Løsningen af sin Hovedopgave: Ordningen
af Monarkiets Forfatningsforhold. S. betonede over for Rigsdagen
Nødvendigheden af Sagens hurtigst mulige Tilendebringelse, og
saaledes blev da ved Samstemning mellem hin og Regeringen
den konstitutionelle Fællesforfatning af 2. Okt. 1855 til. Efter
at den var bragt til Rigsdagens Kundskab, traadte den ud i
Livet. Den preussiske og den østerrigske Udenrigsminister
lykønskede begge S. til dette Resultat. Inden det nye Rigsraad
traadte sammen, var S. som Minister for Holsten kommen paa en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free