Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scharling, Edvard August, 1807-66, Kemiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særligt Hensyn til Lægevidenskaben. 1842 udnævntes han til
Professor extraordinarius ved Universitetet, og da Zeise døde 1847,
var S. hans selvskrevne Eftermand som Professor i organisk Kemi.
1843 blev han valgt til Medlem af Videnskabernes Selskab, 1848
af Polyteknisk Læreanstalts Bestyrelse, 1856 af Konsistorium.
S.s videnskabelige Arbejder bevæge sig næsten alle paa den
organiske Kemis Omraade, der før ham her til Lands saa at sige
kun var dyrket af Zeise. De findes næsten alle i Videnskabernes
Selskabs Skrifter og Oversigter. Til de bekjendteste hører hans
ovennævnte Undersøgelse af Blæresten, der som Dissertation
udkom paa Latin («De chemicis calculorum vesicoriarum rationibus
commentatio», 1839), men oversattes baade i England og Amerika.
Fremdeles over den Mængde Kulsyre, et Menneske daglig
udaander, og endelig over flere naturlige Balsamer og Fedtstoffer.
Ejede S. ikke Zeises Originalitet, saa staa hans Arbejder i
Paalidelighed og Nøjagtighed ikke tilbage for Lærerens, og senere
Undersøgelser over de samme Æmner have gjennemgaaende stadfæstet
hans Angivelser. Hans utrættelige Omhu for, at alt skulde
forstaas og bære Frugt, gjorde jævnlig hans Undervisning tung, men
dette gjælder kun hans Foredrag. I Laboratoriet har hans altid
redebonne Hjælpsomhed og altid velvillige og grundige Vejledning
efterladt et højst tiltalende Minde hos hans Elever. Foruden sine
rent videnskabelige Arbejder, Lærebøger og tekniske og populære
Skrifter har han i Universitetets Reformationsfestprogram 1857 ikke
blot stillet Christian IV’s og Frederik III’s Interesse for Kemien i
et nyt Lys, i det han har gjort det i høj Grad sandsynligt, at den
langt mere tog Sigte paa de norske Bjærgværker end paa Alkemi,
men ogsaa givet saa mange Oplysninger om Danmarks kemiske
Laboratorier, at hans Afhandling i denne Henseende er et vigtigt
Kildeskrift. At han kom ind paa dette Æmne, var en naturlig
Følge af, at han, der havde arbejdet i de smaa og tarvelige
Laboratorier, der her i Begyndelsen af Aarhundredet oprettedes i
Køkkener, i Staldbygninger og paa Tagkamre, ved indtrængende at
paavise Nødvendigheden af, at der byggedes et virkelig tidssvarende
Laboratorium, endelig opnaaede, at der tilstodes Midler til et
saadant. S. udkastede Planen dertil og forestod dets Indretning, og
de, som kjendte ham, ville mindes hans Glæde og Stolthed, da
han i Jan. 1859 kunde indvie det nye Laboratorium i Ny
Vestergade (nyt Nr. 11). Her fik han ogsaa Embedsbolig, og her døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
