Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Schack, Hans Egede, 1820-59, Forfatter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S.s politiske Løbebane strakte sig fra da af til 1853. Ved
Folketingsvalgene i Dec. 1849 faldt han vel igjennem, men ved
et Suppleringsvalg i Febr. 1850 opnaaede han alligevel at faa Sæde
i den første ordentlige Rigsdag; ved de nye Valg i Avg. 1852
valgtes han i Thisted, og efter den første Opløsning besejrede
han i en heftig Valgkamp sin Modkandidat, Marineminister Bille;
men han opgav at stille sig ved de efter den anden Opløsning
stedfindende Valg. Trods al sin politiske Interesse og Begavelse
har S. sagtens efterhaanden mærket, at han ikke ret egnede sig
til den daglige politiske Gjerning og ikke i denne kom til at
udfolde en Virksomhed, der svarede til hans Evner. Fra
Begyndelsen af sluttede han sig til det egentlige J. A. Hansen-
Balth. Christensenske Venstre, men hans juridisk-humane
Liberalisme kom i Tidens Løb snart til at tørne sammen med
Bondevennernes rent praktiske Standspolitik. S. var desuden over for
al Partidisciplin en udpræget Civilist, der ikke kunde bekvemme sig
til at holde Trit og gaa i Geled. Faa det slesvigske Spørgsmaal,
hvor Ufordrageligheden var størst, vakte han saaledes Forargelse
som Kjætter, da han i Piecen om «Slesvigs Deling» (1849) anbefalede
Delingen efter Nationalitet som den retfærdigste Løsning.
I det «Ugeblad for Litteratur og Kritik», som han udgav i
Vinteren 1849-50, havde han sig ogsaa et eget privat Organ, i
hvilket han gik sine egne Veje. Efter at have skilt sig ud fra sit
oprindelige Parti, der i den Anledning naturligvis ikke lod det mangle
paa Angreb paa ham, kom S. saaledes efterhaanden til at staa
temmelig uden Fodfæste og uden Indflydelse i Tinget, og da han
tillige vistnok savnede Udholdenhed og Interesse for det saglige
Hverdagsarbejde paa Rigsdagen, er det ikke underligt, at han –
af vaklende Helbred, som han desuden var – trættedes ved aktiv
Politikervirksomhed. Nogle, dels alene, dels i Forbindelse med
andre forfattede, Brochurer om Bondevennernes og Regeringens
Politik samt nogen Virksomhed ved det nylig stiftede «Dagblad»
ere de seneste Frugter af S.s politiske Virksomhed. I 1854 blev
han udnævnt til Landstingssekretær og indtog fra nu af udad til
en passiv Tilskuerrolle i Politikken, om han end efter Ministerskiftet
3. Dec. 1854 kom til at staa i et nært Forhold til det ny
Ministerium – til Hall og til Andræ, hvilken sidste var hans
Svoger – og sluttede sig til dets Politik. 1856 blev han Sekretær
hos Konseilspræsidenten, 1858 modtog han Titel af Justitsraad.
Efter S.s Udtrædelse af det politiske Liv og hans samtidige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
