- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XV. Bind. Scalabrini - Skanke /
9

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Scavenius, Jakob Frederik, f. 1838, Politiker, Kultusminister

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

betragtede Ministeriets Opgave som løst, før Forsvarssagen var
fuldt gjennemført og Forsvarets Fremtid sikret. Da S. 6. Juli 1891
gik af som Minister, var han det første betydelige Offer, Estrup
bragte Forhandlingspolitikken.

S. vedblev efter sin Ministertid at være Medlem af Folketinget
for Store-Heddingekredsen, og i denne Egenskab stemte han
for Forliget af 1894. Nogen aktiv Del tog han dog ikke i denne
Begivenhed, som han følte stor Uvilje imod, fordi den efter hans
Anskuelse standsede Forsvarsvæsenets Udvikling paa et uheldig
valgt Tidspunkt. Ved Folketingsvalget 1895 stillede han sig ikke
paa ny. Allerede Aaret forud havde han med sin Familie taget
Ophold i Nordfrankrig, hvor han forblev til 1896. Ved et
Suppleringsvalg i Febr. s. A. søgte han forgjæves Valg til Folketinget
i Valbykredsen; først ved Valget i April 1898 blev han paa ny
Medlem af Folketinget, som Repræsentant for Odense Amts 1.
Valgkreds. Af Højre sattes han ind i Finansudvalget. – Sit
politiske Otium benyttede S., der 1893 havde udgivet en Piece, «Om
Forliget», til at skrive et omfangsrigt Indlæg i den politiske Strid:
«Danmark og det danske Folks Fremtid» (1894); «Dansk Politik»
udkom 1898. Som Led af Højres Organisation stiftede S. i Juni
1896 «Højres Fremskridtsgruppe», hvis Formand han er vedbleven
at være; S. har selv defineret Gruppen som «et nationalt og
frisindet Handlingens Parti paa det bestaaende Samfunds Grund». I
April 1900 valgtes han til Formand for Hovedbestyrelsen i «Højres
Arbejder- og Vælgerforening», men meddelte allerede i Dec. s. A.,
at han ønskede at nedlægge dette Hverv fra Begyndelsen af det
nye Aar.

S.s Indflydelse i vort politiske Liv tabte sig ganske naturlig
i tilsvarende Grad, som det konservative Parti gik tilbage netop i
de Aar, der ligge imellem hans Udtrædelse af Ministeriet Estrup
og Ministeriet Hørrings Afgang i Foraaret 1900. Modsætningerne
mellem hans i Forsvarssagen uforandrede Synspunkter og den Del
af Højre, der ønskede at fortsætte det i Forligsperioden paabegyndte
Samarbejde med det moderate Venstre, bestode stadig, endog
i tilspidset Form, og hverken i Reformpartiet eller, endnu mindre,
i det forhandlende Venstre kunde han som Politiker paaregne nogen
Tilslutning. I denne S.s isolerede Stilling er der imidlertid sket
en afgjørende Forandring, da han, der sammen med L. Dinesen
af Højre var bleven valgt ind i den af Folketinget (Marts 1900)
nedsatte Skattelovskommission, opnaaede Tilslutning hos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:45 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/15/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free