Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxtorph, Peder, 1730-1803, Præst - Saxtrup, Niels Pedersen, o. 1624-1686, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Handlingen segnede han om bag Alteret, ramt af et
Slagtilfælde. Han var en stille, from Mand af herrnhutisk Retning og
tog sig meget af Sognets Fattig- og Skolevæsen. «Naar alle
Herrnhuter lignede ham,» siger Pastor Fallesen i Nekrologen over ham,
«maatte man ønske, at alle Mennesker vare Herrnhuter.» Han
har udgivet adskillige Prædikener. Særlig bevarede hans
«Passionsprædikener» (1762) gjennem lange Tider Kirkefolkets Yndest.
De tryktes oprindelig som Tillæg til Brochmands «Huspostil. 1839
udkom de paa ny, til Dels for at kunne tjene som Anhang til
Rudelbachs Huspostil. Hans «Udtog af Pontoppidans Forklaring»
(1771; 9 Gange oplagt indtil 1798) fortrængte næsten ganske
Pontoppidans Bog, indtil den atter afløstes af Balles Lærebog. – Han
var 3 Gange gift: 1. (1761) med Maria Christiane f. Schjøtt (d. 1783),
Datter af den bekjendte herrnhutiske Præst Preben S. ved Frue
Kirke i Kjøbenhavn; 2. (1784) med Marie Christine f. Gram (d.
1796), en Grossererdatter; 3. (1797) med en Præsteenke fra Skjern,
Ellen Cathrine Bering, f. Christensen (d. 1817).
Fallesen, Theol. Maanedsskr. 1803, II, 599 f.
Pavels’ Autobiographi (1866) S. 165.
Kirkehist. Saml. 4. R. V, 605.
Hundrup, Stamtavle ov. Chr. Saxtorphs Descendenter, 2. Udg., S. 5 ff.
Nyerup, Lit. Lex.
A. Jantzen.
Saxtrup, Niels Pedersen, o.1624-1686, Præst, blev 1646
Student fra Aalborg Skole. 1655 blev han personel Kapellan i
Nakskov og 1658 resid. Kapellan sammesteds samt Sognepræst i Lille
Løjtofte, med hvilket Embede han, skjønt han var anset som en
lærd, dygtig og hæderlig Præst, der var i Besiddelse af et
forholdsvis betydeligt Bibliothek, maatte lade sig nøje til sin Død,
14. Okt. 1686. 1659 oplevede han Nakskovs Belejring, som gjorde
stort Indtryk paa ham, hvad der var god Grund til, særlig da han
under denne som ved et Mirakel undgik Døden, i det en Bombe
sprang i Kirken og knuste Skriftestolen, som han et Øjeblik i
Forvejen var gaaet ud af. Han forfattede en rimet Beskrivelse af
Belejringen, som 1775 blev udgivet, forsynet med Anmærkninger af
Poul Rogert (ovfr. S. 153); den er uden noget poetisk Værd, men
er, især ved Anmærkningerne, ikke uvigtig i historisk Henseende.
Juledag 1660 saa han et nyt Bevis paa Guds Beskjærmelse, i det
en Bjælke faldt ned i Løj tofte Kirke ved hans Fødder uden at
gjøre ham Skade. Han var en bitter Modstander af Valfarterne
til Kippinge paa Falster, hvilke han eftertrykkelig gjennemheglede;
men han tog sig ikke i Agt for at sigte for højt, saa han skød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
