Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Saxo (Grammaticus), -1200-, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
S.s Værk ender ved samme Tidspunkt, ved hvilket Svend
Aagesen og Knytlingasaga slutte, nemlig Sejeren over Bugislav af
Pommern i Pinsen 1184 og de dertil knyttede Begivenheder. Vendertogene
og i det hele Valdemarstiden ere fortalte saa levende og udførlig,
at Beretningen utvivlsomt er nedskrevet omtrent samtidig eller
i de nærmeste Aar derefter. Men først o. 1208 er Værket blevet
sluttet. S. opnaaede ikke at kunne dedicere det til Absalon (d. 1201);
derimod viede han det til hans Slægtning og Efterfølger, Ærkebisp
Anders Sunesen. Enkelte Udtalelser henstaa uforandrede, skjønt
de ikke passede paa Dedikationstiden (saaledes at Birger Jarl, d.
1202, siges at være i Live), men der mærkes intet til, at de store
Begivenheder i Slutningen af Knud VI’s Tid og i Begyndelsen af
Valdemar Sejers Tid have medført Forandringer. Kun i Fortalen
omtaler S., at Valdemar har vundet Herredømme paa begge Sider
af Elben, hvad der synes at sigte til Begivenheder 1206 og 1208,
paa hvilken Tid vel derfor S. endelig har sluttet sit Værk.
I Følge en af C. Paludan-Müller opstillet Hypothese skulde den
udførlige 14. Bog, «Absalonspartiet», der udgjør en Fjerdedel af
det hele Værk, danne den egentlige Kjærne deri. Under sin
daglige Færden ved Absalons Side har S. optegnet enkeltvis de
mærkelige Gjerninger, han var Vidne til, men uden ret at faa skjelnet
mellem det betydningsfulde og mindre væsentlige og saaledes, at
Absalon stadig kommer til at staa i Forgrunden. Da denne bliver
Ærkebisp, fuldfører S., tilskyndet af ham, en sammenhængende
Skildring af det hele Tidsrum efter Kong Niels’ Fald. Saa
opfordrer Absalon S. til at gaa længere tilbage i Tiden, og støttet
paa Traditioner i Hvide-Slægten skriver han Svend Estridsens og
hans Sønners Historie. Omsider fordrer Absalon en fuldstændig
Danmarkshistorie, og S. giver sig da i Lag med de ældre Tider,
men han naar ikke ud over Sagntiden, inden han er bleven en
gammel Mand; for at faa Værket færdigt skriver han da paa
Grundlag af Folketraditionen og uden at raadspørge Aarbøger og
Krønniker den ældste historiske Tid indtil Magnus den godes Død,
hvorfor dette Parti bliver det mindst tilfredsstillende af hans
Arbejde. – Der kan dog indvendes mod denne Hypothese, at den ikke
finder Støtte ved noget Udsagn af S. selv; han udtaler, at Absalon
jævnlig havde paabudt ham at skrive «den danske Historie».
Desuden danner Sagnhistorien et saa omfattende Parti af S.s Værk,
omtrent Halvdelen, at der synes at maatte være samlet til den
gjennem en hel Menneskealder, tilmed da Behandlingen af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
