Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sarti, Giuseppe, 1729-1802, Komponist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Væsens Skyld. Christian VII havde som Prins været hans Elev
og bevarede som Konge sin Interesse for ham. Der fandt hyppig
Koncerter Sted saa vel ved Hoffet som i de adeliges Saloner, hvor
fornemme Dilettanter optraadte sammen med de italienske Virtuoser,
og S. var Sjælen i disse musikalske Underholdninger. Over for det
store Publikum vedblev han at føle sig som fremmed. Uagtet han
kom her til i en ung Alder og opholdt sig her saa længe, blev han
aldrig ret fortrolig med dansk Aand og Sprog. Synderlig dyb har
hans Interesse for vort nationale Syngespil næppe været; i alle
Tilfælde svækkedes den snart paa Grund af de Fortrædeligheder, det
paaførte ham. Dog komponerede han endnu Musikken til «Deucalion
og Pyrrha» (1772), «Aglaé eller Støtten» (1774), som ved
Caroline Walters fortryllende Udførelse af Hovedrollen blev en stor
Succes, og Charlotte Biehls «Kjærlighedsbrevene» (1775).
Ved Overtagelsen af Theatret havde S. indladt sig paa noget,
han ikke kunde magte. Konkurrencen fra det franske Theaters
Side og hans Uheld med «Tronfølgen i Sidon» skadede ham meget,
og ved Struensees Fald mistede han nogle af sine bedste Støtter.
Han kom i en bundløs Gjæld, saa at han allerede ved Udløbet
af den anden Sæson saa sig nødt til at opgive Foretagendet.
Indtil et gyldigt Moratorium kunde blive udfærdiget, maatte han søge
Tilflugt hos den kejserlige Gesandt, og der fortælles, at naar han
kjørte til eller fra Slottet, maatte 2 kongl. Lakajer gaa ved Siden
af Vognen for at beskytte ham mod hans Kreditorer. Den
sindssyge Monark kunde ikke undvære S., der i Følge Charl. Biehl
«mere ved alle Haande smaa mekaniske Kunster og Experimenter
morede Kongen end ved sin Musik». Denne Yndest førte ham
paa Afveje. Han lod sig forlede til at misbruge sin Indflydelse til
for god Betaling at skaffe Ansøgere Embeder og blev herfor ved
Kommissionsdom af 6. Maj 1775 dømt til at «have sin Bestilling
og Gods forbrudt», hvilket dog ved kongl. Resolution af 16. s. M.
forandredes til, at han med Bestillings Forlis inden 8 Dage skulde
forlade Landet.
S. rejste tilbage til Italien, blev Direktør for
Ospedaletto-Konservatoriet i Venedig og indtog derefter 1779-84 den
ærefulde Stilling som Kapelmester ved Domkirken i Milano. I denne sin
Glansperiode, hvor hans ualmindelige Evner først synes helt at
have udfoldet sig, komponerede han nogle af sine mest yndede
Operaer: «Le gelosie villane» og «Farnace» (1776), «Achille in
Sciro» (1779), «Fra due litiganti il terzo gode» (1780) («I oprørt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
