- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
573

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Saldern, Caspar, 1710-86, gottorpsk-russisk Statsmand - Saleman, Georg, -1700-, Miniaturmaler - Salicath, Peter Gottmann Henrik Ludvig, 1794-1864, Højesteretsadvokat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at bruge den over for saadanne Personligheder, som han af en
eller anden Grund vilde til Livs.

Ogsaa senere, da den endelige Traktat var sluttet, og S. som
gottorpsk Kommissær skulde fuldbyrde Mageskiftet, viste han sin
Lyst til at optræde bydende imod den daværende Regering her
hjemme. For at opnaa den Ordning af det tyske Kancelli, som
han, for øvrigt ikke uden Grund, holdt for den politisk rigtige,
erklærede han ligefrem Regeringen, at hvis man ikke gjorde, hvad
han vilde, standsede han hele Fuldbyrdelsen af Mageskiftet og
indberettede Sagen til Kejserinden af Rusland. Intet kunde være
brutalere end denne Maade at tage Sagen paa. Naturligvis fik
han sin Vilje.

Men netop paa den Tid, da han havde set sin Politik sejre
og stod paa sin Indflydelses Højdepunkt, var hans Stilling i
Rusland undergravet, thi han havde paa flere Maader, bl. a. ved
ligefrem Uredelighed, givet sig Saadanne Blottelser, at hans Fjender
fik Kejserinden ophidset imod ham, og han faldt fuldstændig i
Unaade. Resten af sit Liv levede han som Privatmand paa sit
Gods Schierensee i Holsten, indtil han døde 31. Okt. 1786. — S.
havde været gift, og i sit Ægteskab havde han en Søn og en
Datter; Sønnen, der bar Grevetitelen, som Faderen selv ikke havde
villet bruge, oppebar af den danske Regering en aarlig Pension
paa 3000 Rdl., som Faderen havde af krævet den.

Hist. Tidsskr. 4. R. III.
Zeitschr. der Gesellsch. f. Schlesw.-Holst.-Lauenb. Gesch. XXIII.

E. Holm.

Saleman, Georg, —1700—, Miniaturmaler, kjendes kun af,
hvad han udførte for Hoffet i Kjøbenhavn. Han fik 1691 100 Rdl.
d. K. for et Miniaturmaleri, der maaske har været en historisk
Komposition; det samme kan være Tilfældet med 3 «Miniaturskilderier»,
som han 1729 ogsaa fik 100 Rdl. for. Ellers nævnes
Kronprinsens Portræt 1697 og en Kopi af Hertuginden af Slesvigs
(Anna Sophie Reventlows) Portræt 1717. Ældre Kunstforfattere rose
ham som en dygtig Miniaturmaler. At han i 1701 var en af de 6
Kunstnere, der søgte Kong Frederik IV om Tilladelse til Oprettelsen
af et «Kunstnersocietet» i Kjøbenhavn, tyder paa, at han, selv
om han vistnok var født Udlænding, følte sig som dansk Borger.

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

Ph. Weilbach.

Salicath, Peter Gottmann Henrik Ludvig, 1794—1864,
Højesteretsadvokat, var en Søn af Holzførster og Landvæsenskommissær

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0575.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free