Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Saint-Germain, Claude Louis Greve, 1707-78, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
14. Jan. 1766 døde Frederik V, og 14 Dage senere havde
St.-G. «fait le saut», som den unge, lunefulde Konge udtrykte sig;
han og hans Venner maatte træde ud af Centralstyrelsen og forlade
det kun halv fuldførte Arbejde. Feltmarskallen, der nominelt
beholdt Overkommandoen over Hæren, begav sig til sin Ejendom
Søllerødgaard, medens hans Efterfølgere, først F. C. Rosenkrantz
og dernæst Carl af Hessen, søgte at raade Bod paa den Fortræd,
han skulde have anstiftet. Generalkrigsdirektoriet blev delt i det
høje Krigsraad og Landetatens Generalkommissariat, og nye
Hærplaner i reaktionær Aand bleve udarbejdede. Men inden de vare
traadte i Kraft, blev Kongen kjed af Prinsen, og i Marts 1767
blev St.-G. kaldt tilbage. Han havde i Mellemtiden forgjæves søgt
at faa Ansættelse i den franske Hær og havde i øvrigt, da han
ikke kunde ligge ledig, benyttet sit landlige Otium til med sine
Venner Gähler, Gørtz, Rantzau-Ascheberg og den preussiske
Gesandt v. Borcke at lægge Planer af forskjellig Art. Han var
derfor strax rede til at tage fat paa ny. Generalkrigsdirektoriet
blev gjenoprettet, og i Sommeren 1767 blev der indført en Del
Reformer baade i den danske Hær og i den norske, hvis Ledelse
Rantzau-Ascheberg overtog. Nogle Fodfolksregimenter bleve opløste,
men navnlig blev Rytteriet stærkt reduceret. Sø- og Landartilleriet
bleve fuldstændig udsondrede fra hinanden. Der blev sluttet
Kontrakt med Generalkrigskommissær J. F. Classen (III, 595) om
Levering af Vaaben og Artillerimateriel. Reformerne vakte imidlertid
atter megen Uvilje, og ganske særlig følte den offentlige Mening
sig forarget over de Vilkaar, paa hvilke man havde overladt Classen
Frederiksværk og Hammermøllen. Men da St.-G. 22. Nov. 1767
for anden Gang maatte trække sig tilbage, var det mere af
politiske end af militære Grunde.
I Begyndelsen af 1767 vare J. H. E. Bernstorffs Forhandlinger
med den russiske Regering om Ordningen af det holsten-gottorpske
Spørgsmaal endelig naaede saa vidt, at der var Haab om, at man
snart kunde komme til Enighed-, det var derfor Rusland magtpaaliggende,
at Bernstorff blev ved Roret, og man blev ubehagelig
berørt, ved at St.-G. og hans Venner kom til Magten. Disse paastode
nemlig, at Cathrine II aldrig vilde afstaa Holsten, men kun
vilde holde Danmark i Afhængighed ved at give det falske Forhaabninger;
derfor intrigerede de mod Bernstorff og søgte at styrte
ham. Det lykkedes imidlertid de russiske Afsendinger at faa Gørtz
og Borcke fjærnede, og 22. April blev den provisoriske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
