Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Saint-Germain, Claude Louis Greve, 1707-78, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Takke med en Ansættelse som Marechal de camp (Generalmajor).
Han deltog med Berømmelse i Marechallen af Sachsens 3
hæderfulde flanderske Felttog, blev Generallieutenant og fik efter
Fredslutningen høje Kommandoposter i Grænseprovinserne. I
Syvaarskrigen udmærkede han sig ved flere Lejligheder. Han dækkede
Retræten efter Nederlaget ved Rossbach (1757), kæmpede glimrende
ved Krefeld (1758) og bidrog væsentlig til Sejeren ved Korbach
(1760); men faa Dage efter Slaget nedlagde han sin Kommando
paa Grund af Uoverensstemmelse med Overgeneralen, Hertugen af
Broglie. Han forlod Hæren og tog Ophold i Holland.
Kun faa af Frankrigs dalevende Generaler kunde maale sig
med St.-G. i Krigserfaring, militære Anlæg og videnskabelig
Uddannelse. Han havde deltaget i henved 50 Træfninger og Slag
og havde levet mere under Telt end under Tag. Hans Ydre var
ikke meget martialsk, og han «red som en Landsbydegn»; men
han var en fortrinlig Fører, rolig under de mest kritiske Forhold
og dog ildfuld nok til at rive Soldaterne med sig i det afgjørende
Øjeblik. Han var ikke blot Feltsoldat; han havde mange andre
Interesser; han kjendte Oldtidsforfatterne, studerede Mathematik,
Historie, Filosofi og Politik, behandlede sit Modersmaal, men ogsaa
kun dette, med stor Færdighed og forstod at give sin Tanke et
klart og koncist Udtryk. Hærvæsenet var dog St.-G.s Hovedinteresse;
han havde et aabent Øje for den franske Hærs Brøst og
indsendte 1758 til Krigsministeriet et Reformprojekt, der i
Hovedtrækkene ligner de Hærplaner, han senere søgte at føre ud i Livet,
da han selv kom til Magten. I den franske Hær nød St.-G. stor
Anseelse, og hans Tilbagetræden vakte megen Beklagelse, kun ikke
blandt Magthaverne, af hvem han havde gjort sig ilde lidt ved sit
selvbevidste Væsen, sin skarpe Tunge og sin skaanselsløse Kritik.
Ogsaa til Danmark var St.-G.s Ry naaet; en Mængde danske
Officerer som P. E. Gähler, H. W. Schmettau, F. Numsen og C.
Lohenskjold havde tjent sammen med eller under ham, og i
Syvaarskrigen havde han endog en Tid haft en dansk Adjudant, C.
C. Pflueg (XIII, 87). Han havde tilmed Familieforbindelser her i
Landet. Hans Hustru, Armgard Margrethe f. v. d. Osten (f. 19.
Dec. 1707), hvem han ægtede 1. Okt. 1736, var nemlig Datter af
en dansk Adelsdame, Anna Dorothea f. Gjedde, i hendes Ægteskab
med kurpfalzisk Gehejmeraad C. G. v. d. O., der længe havde
tjent i den danske Hær (XII, 458), og Søster til Hofmesterinde hos
Prinsesse Charlotte Amalie, Anna Susanne v. d. O. Allerede 1750
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
