- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
557

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - de Saint-Aubain, Andreas Nicolai, 1798-1865, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ege og de blomstrende Tjørnebuske, for grønne Skrænter og stille
Damme med Vandliljer og Aakander, for rislende Bække og de
smaa Vandfald, som dannes af en Sten eller en Trærod, der
bestandig smaamumle, men som kun hviske den tydeligt i Øret, der
kaster sig i det frodige Græs og lytter til de mange Stemmer,
hvormed Naturen taler til vort Hjærte.»

Om St.-A.s Skoleaar er der kun lidet at berette. Han blev
i Begyndelsen privat undervist og gik saa fra 1812-16 i
Metropolitanskolen, men her stod han ikke lidet tilbage for sin yngre
Broder Frederik (død 27 Aar gammel som Lieutenant ved det
holstenske Lansenerregiment). Til Universitetet dimitteredes han
(1818) privat og havde til Lærere bl. a. den senere Professor ved
Sorø Akademi Chr. Lütken og Lieutenant H. J. Blom, senere
bekjendt som Militærforfatter. Nogen Embedsexamen tog han aldrig,
men han havde tidlig – ligesom hans Slægtning J. L. Heiberg –
Tanker om at slaa ind paa den diplomatiske Løbebane, og han
nød i nogen Tid den gamle Statsminister N. Rosenkrantz’
Protektion; men af ukjendte Aarsager førte denne ham ikke til Maalet.
Efter Faderens Død (1819) var St.-A. med sin Moder flyttet til sin
Onkel Buntzens nye Ejendom ved Christianshavns Vold, hvor ogsaa
Fru Gyllembourg tilbragte nogle Aar af sin Enkestand. Men midt
i Tyverne gik det gamle, ansete Handelshus Buntzen & Søn Fallit
som Følge af betydelige Tab under Krigen 1807-14 og dennes
lammende Indflydelse paa alle Forretningsforhold. Fru St.-A. havde
Part i Firmaet og tabte hele sin Formue med Undtagelse af nogle
Grunde ved Kalkbrænderiet – den Gang næsten uden Værd, nu
repræsenterende en hel Kapital. Næsten samtidig hermed mistede
hun 2 af sine Børn, den ovfr. nævnte flinke Søn, der som Lieutenant
havde forberedt sig til at tage den juridiske Embedsexamen,
og den elskelige Datter Albertine, hvis Minde Heibergs smukke
Digt har bevaret for Efterverdenen. Næsten knust af disse Ulykker
søgte hun nu hos sin Søn sin eneste Støtte og fandt den ogsaa i
rigt Maal. Med den inderligste Kjærlighed sluttede St.-A. sig til
sin Moder, og de to levede uadskillelig sammen indtil hendes Død
under Koleraepidemien 1853.

Katastrofen gav ham Tilskyndelsen til hans Forsøg som
Forfatter. Han debuterede 1828 i Heibergs «Flyvende Post» med en
ret ubetydelig lille Novelle, «Nummer Syv». Den efterfulgtes 1834
af den større Fortælling «Et Aar i Kjøbenhavn», indledet med en
Fortale af J. L. Heiberg, der ogsaa i sidste Øjeblik, da Titelbladet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0559.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free