- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
540

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rørdam, Valdemar, f. 1872, Forfatter - Røse, Carl Christian Vilhelm, f. 1863, Forfatter - Røyem (Royem), Claus, -1692, Amtmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Digtsamlingen «Sol og Sky». Under sit Sygeleje skrev han «Tre
Strænge» (1897), der viser ham som en udpræget, talentfuld
Lyriker; 1898 udgav han Novellen «Paa Højskole», 1899 det episke
Digt «Bjovulv», 1900 Fortællingen «Karen Kjeldsen».

Sophus Bauditz.


Røse, Carl Christian Vilhelm, f. 1863, Forfatter. R. er
født 29. Avg. 1863 i Grindsted som Søn af Distriktslæge Christian
Frederik R. (d. 1895) og Charlotte Louise f. Blegvad-Ring. Han
blev Student fra Odense 1882, studerede, uden egentlig Interesse,
Medicin, men opgav dette Studium og tog Skolelærerexamen. For
Tiden er han Lærer ved Tranekjær Realskole. Allerede 1887
udgav R. den af Drachmann stærkt paavirkede, men om afgjort
Talent vidnende Digtning «Rejsekammeraten»; senere har han skrevet
«Mester Dubitans» (1891), Digtsamlingen «Bygevejr» (1892), «Jul»
(1894) og «Rosmer Havmand» (1897).

Sophus Bauditz.


Røyem (Royem), Claus, –1692, Amtmand, var Søn af Niels
Clausen R., Borger og Handelsmand i Sønderborg, og Mette Nielsdatter.
Han er formentlig kommen til Norge kort efter Midten
af det 17. Aarhundrede med en eller anden dansk Lensmand og
skal allerede i 1659 have været Foged i Tønsberg Len. I 1661
fik han i alle Fald Beskikkelse som saadan, hvilket dog maaske
kun er en Konfirmation paa et tidligere bestaaende Forhold. I
1673 beskikkede Griffenfeld ham derhos til sin Amtsfuldmægtig i
Tønsberg Amt, og 1675-87 benævnes han ogsaa Foged i Brunlag
Len og 1685 Amtsforvalter i Grevskabet Lavrvig. 1686 eller 1687
blev han Amtmand i Lister og Mandals Amt og fungerede i flere
Aar til sin Død som Stiftamtmand i Christianssand (for Christian
Stockfleth). Han ses i denne Tid at have drevet Skibsrederi,
hvilket vel ogsaa er den «Negotie», hans Enke omtales at indehave.
C. R. døde 4. Sept. 1692 i Kjøbenhavn, hvorfra Liget førtes
til Christianssand. Hans Enke, Else Dop, der sad igjen med 10
Børn, fik 1695 hans Ansvar som Foged modereret til 2000 Rdl.
Hun var en Datter af Christian D., Provst og Sognepræst til
Sandeherred, og Maren Olsdatter Prytz og afgik ved Døden i
Christianssand 22. Jan. 1696.

Nicolaysen, Norske Stiftelser III, 1014.
Personalhist. Tidsskr. IV, 24. 98 f.

H. J. Huitfeldt-Kaas.

*


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free