Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rønnov, Joachim (Jacob), -1544, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mellemregeringens Tid indtog R. en betydelig Stilling. Myndig og
egenraadig, som han var, mente han, at Tiden nu var kommen til
at sætte sine Fordringer igjennem. Evangeliets Prædiken havde
han i og for sig ikke lagt Hindringer i Vejen; Protestanterne
rose ham endog i nogen Tid; hans Frænde Gustav Vasa ytrer
i et Brev til ham sin Glæde over hans Færd i evangelisk
Retning. Men han vilde have hele Bispemagten i sin Haand og
ikke finde sig i de Overgreb, som de evangeliske Prædikanter,
støttede af Kongen, havde udøvet ved egenmægtig at sætte sig i
Besiddelse af alle de kjøbenhavnske Kirker. Paa Herredagen i
Kjøbenhavn 1533 søgte de katholske Biskopper at faa vedtaget
Bestemmelser mod Evangeliets Prædiken. Dette blev afvendt, og i
den saakaldte Reces af 3. Juli lagdes vel hele Myndigheden atter
i Biskoppens Haand, men det lykkedes ikke at faa en Bestemmelse
indført om, at Biskopperne kun maatte ansætte katholske
Præster. Da imidlertid hele Evangeliets Tilmaalen var lagt i
Biskoppernes egen Haand, medførte denne Reces et Brud; Mogens
Gjøe og flere lutherske Rigsraader vilde ikke besegle den, og
Mogens Gjøes Indflydelse paa R. var saa stor, at heller ikke R. vovede
at sætte sit Segl under. Dertil kom, at man vel havde udsat
Kongevalget i et Aar, men havde maattet slutte en Union med
Hertug Christian (III) som Hertugdømmernes Styrer. Blev han
Konge, kunde det se galt nok ud for R. og hans Forlovere, der
havde maattet forpligte sig ikke blot over for den afdøde Konge,
men ogsaa over for hans Søn og Efterfølger.
Det var imidlertid kommet til de heftigste Stridigheder mellem
R. og Prædikanterne; han havde haft en heftig Samtale med en
Prædikant, rimeligvis Tausen selv, og da denne, saaledes som det
evangeliske Partis Stilling var efter de store Rigsdagsforhandlinger
i Tyskland, henviste til en almindelig Kirkeforsamling som
Religionsagers Afgjører, afbrød R. ham med de betegnende Ord: «Hvem
skal da være Dommer i Sagen, den Gjæk i Hessen (Landgrev Philip)
eller den Nar i Holsten (Christian III)?» Disse Ord skulde
senere faa Betydning. Han stævnede da, sammen med de øvrige
Biskopper, Hans Tausen for Rigsraadet; Poul Helgesen beviste,
efter katholsk Synsmaade, at Hans Tausen var en Kjætter, og R.
forlangte Kirkerne i Kjøbenhavn tilbage. Paa Grund af de tumultuariske
Scener, som foregik, medens Sagen førtes paa Kjøbenhavns
Raadhus 14. Juli 1533, lagde de verdslige Rigsraader sig
imellem (ved den saakaldte «Dannemænds Bøn») og fik afsagt en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
