Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rønne, Bone Falch, 1764-1833, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Embedsmænd, der enten boede i Hovedstaden eller vare flygtede til
denne. Der var derfor ingen, med hvem den engelske Intendantur
kunde forhandle om Troppernes Indkvartering, Foderleverancer
o. dsl., og de fjendtlige Officerer truede med at tage sig selv til
Rette. 3 Mænd paa Lyngbyegnen, Etatsraad de Coninck paa
Dronninggaard (IV, 77), Grev Schulin paa Frederiksdal og R.,
sluttede sig da sammen for at ordne disse Sager, saa Befolkningen
kunde befries for Vold og Plyndring. Dette lykkedes dem, men
selvfølgelig havde de mange Plager med Fjendens Vilkaarlighed,
og da de henvendte sig til General Peymann, svarede denne dem,
at han «maatte ynke de Personer, der ved at paatage sig
Øvrighedens Roller tvært imod Landets Love i sin Tid vilde udsætte
sig for at blive behandlede med Strænghed». Denne Forudsigelse
gik i Opfyldelse; Frederik VI betragtede deres Handlemaade som
Forræderi, og der blev anlagt en Sag imod dem, i hvilken de dog
bleve frikjendte.
R. opgav ikke sine Bestræbelser for at gavne paa alle
verdslige Omraader; men i de senere Aar blev det dog Hovedsagen
for ham at fremkalde en kristelig Vækkelse først i sit Sogn og
om muligt i videre Kredse. Herved blev han egentlig den første
Ophavsmand til de senere Arbejder baade for indre og ydre
Mission. Han stiftede 1817 Bibelselskabet for Lyngby og Omegn, 1820
det evangeliske Traktatselskab i Lyngby og 1821 det danske
Missionsselskab. Alt saadant var den Gang nyt og uvant. Han havde
ondt ved at faa 5 Mænd til at indtræde i Traktatselskabets
Bestyrelse, fordi de frygtede for, «at Folkemængden kunde tillægge
Traktatselskabet en alt for stor Avtoritet, lig den, Kirken i de pavelige
Stater og flere Lande har haft, og at man saaledes mod sin Vilje
kunde begrunde noget urigtigt». Ogsaa ovenfra betragtedes hans
Bestræbelser med mistænksomme Øjne. Kort efter Missionsselskabets
Stiftelse opfordredes R. til at komme til Fyn for der at vække
Interessen for det, og der blev i nogle Præstegaarde opsat Bøsser,
hvori der kunde lægges Gaver til Missionen. Biskop Plum klagede
derover til Kancelliet; i hans Øjne var hele Missionsvæsenet
unyttigt, og han fandt det oprørende at lade Landalmuen bidrage
dertil paa en Tid, da der kun med stor Nød kunde skaffes Penge til
Skolernes Reparation og Lærernes Lønning. Biskop Münter var
vel ikke enig med ham heri, men han nøjedes dog med at anbefale
R. til Kancelliets Mildhed. Dette anerkjendte vel R.s gode
Hensigt, men i Henhold til en Plakat, der i øvrigt var udkommet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
