Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rømer, Ole Christensen, 1644-1710, Astronom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjemkomst Sæde i Kancelliet med Titel af virkelig Kancelliraad. Som
teknisk Konsulent, som Medlem af en hel Del Kommissioner og i
sine sidste Aar som Politimester havde han meget væsentlig Andel
i de Forbedringer, der indførtes i Kjøbenhavn: Staden fik en
forholdsvis god Vandforsyning, regelmæssig Natbelysning ved
Tranlygter, et fast organiseret Vægterkorps, et ordnet Brandvæsen; øde
Strækninger bleve bebyggede, Bygningsforholdene regulerede, Vejene
omkring Byen forbedrede m. m.
R. havde allerede 1677 i Pariser-Akademiet forelagt en Afhandling
«De statera Danica». Hans omtalte Sysselsættelse med Matrikkelvæsenet
førte ham ind paa en Ordning af det forvirrede Maal-
og Vægtsystem her i Landet, hvorefter den rhinlandske Alen skulde
danne Grundlaget for et nyt System; en Pot f. Ex. skulde være
1/32 Kubikfod, et Pund 1/62 Kubikfod fersk Vand osv.
Forordningen af 1. Maj 1683 bestemte, at det af R. foreslaaede System
skulde antages, og der oprettedes et «Probekontor», hvor R.
skulde «probere og vidimere» al Vægt og Maal, førend de stempledes
og brændtes af de dertil deputerede. I Begyndelsen toges det
ikke saa strængt med Indførelsen af det nye System. Men 15. Juli
1690 fik R. mere Eneraadighed, i det han udnævntes til Inspektør
over det nye Maal og Vægt i Danmark og Norge, og ved Forordningen
af 10. Jan. 1698 forbødes paa det strængeste al ældre
Maal og Vægt. R.s System bruges paa en liden Modifikation nær
endnu (1900). R. lod ogsaa Landevejene opmaale og forsyne med
Milepæle. 1693 indgav han et Forslag til Forbedring af
Møntvæsenet.
Universitetet nød meget godt af hans Evner. Af Studenterne
synes han at have været noget skyet, fordi han ansaas for stræng
og hidsig. Dog tog han sig næsten faderlig af saadanne, der viste
Lyst og Evne til at deltage i praktisk astronomisk Gjerning, og
optog dem til Dels i sit Hus som Medhjælpere. Blandt hans Disciple
kunne saaledes nævnes Laurids Thomesen Schive, Jørgen Rasch
og Peter Horrebow, der alle tre efter hverandre bleve hans
Efterfølgere. Som Medlem af Konsistorium, som Rektor 1693-94 og
1699-1700 og som Medlem af Skov- og Godsdeputationen indtil
faa Maaneder før sin Død indlagde han sig store Fortjenester af
Universitetets Forvaltning og Administration. Han sørgede for, at
forsømte Jorder og mishandlede Skove bleve plejede, og fik Professorernes
Indtægter regulerede. Regensen, der var i Forfald, bragte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
