- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
469

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ryssel (Russell), Peter, -1725-, Assessor - Ryssländer, Cathrine Elisabeth, s. Simonsen - Rytter, Poul Pedersen, 1663-1728, Student

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der i Juli s. A. dømte Trøjel fra Livet og R. til Kagstrygning og
at bære Sten af Byen. Kongen benaadede dem dog, R. mistede
sin Karakter og Værdighed, og begge sendtes til Munkholmen paa
Livstid med Berøvelse af Skrivematerialier og Kommunikation med
andre. Ved Tronskiftet 1730 fik R. dog atter sin Frihed og
begyndte allerede det følgende Aar at træffe Forberedelser til at
procedere med sine forrige Uvenner. Endnu 1734 levede han i
Skien med Hustru og 6 uforsørgede Børn, da en Kommission var
nedsat for at ordne hans indviklede Affærer, men her synes han
ikke at være død.

Personalhist. Tidsskr. 2. R. V, 179 og 3. R II, 285.
Møller, Mnemosyne I, 264 ff.
Bruun, Fr. Rostgaard I.
Holm, Danmark-Norges Hist, 1720-1814 I.
Almeennyttige Saml. XXVI, 330 ff.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Ryssländer, Cathrine Elisabeth, s. Simonsen.

Rytter, Poul Pedersen, 1663-1728, Student, Søn af Mag.
Peder Rasmussen R., Sognepræst i Horsens, fødtes 19. Nov. 1663,
blev 1681 Student fra Byens Skole, 1684 theologisk Kandidat,
opholdt sig nogle Aar i Kjøbenhavn og var her jævnlig i Konflikt
med de akademiske Love, gik derpaa til sit Hjem i Horsens, hvor
han ogsaa ses at have været tiltalt (for Vold mod Byhyrden), og
efter sin Faders Død 1695 til Thisted som Medhjælper hos en
Kapellan. Her kom han til at spille en Rolle i den af Sognepræsten
Ole Bjørn (II, 365) arrangerede Besættelseshistorie, og for sin
Deltagelse i dette Uvæsen blev han ved Højesterets Dom 1698
relegeret in perpetuum og mistede sine gejstlige Privilegier. Efter
Christian V’s Død lykkedes det dog R. 1699 at faa Dommen ophævet,
og Resten af sit Liv indtil sin Død 1728 (begravet 16. Febr.)
tilbragte han i Hovedstaden som en Slags Studiosus perpetuus,
hengiven til Brændevin og Tobak, jævnlig stævnet for Konsistorium
for Gjæld og Skjældsord, vel ogsaa jævnlig understøttet af
Konsistoriet. Da Holberg 1719 udgav sit mod Andr. Hojers
Danmarkshistorie rettede Stridsskrift (jvfr. VII, 510. 522), benyttede
han R.s Navn til dets Titelblad, hvilket vakte den gamle, berygtede
Studiosus’ Mishag, som dog fortog sig, da han blev opmærksom paa,
at det Skrift, der prydedes med hans Navn, var et Forsvarsskrift
for Fædrelandet.

Boye, Holbergiana III, 175 ff.
Danske Saml. IV, 274 f.
Saml. t. Jydsk Hist. og Topogr. 2. R. II, 362.

G. L. Wad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0471.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free