Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rye, Olaf, 1791-1849, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Særkjende for R., men han lærte under Krigen at mestre sit
Sind, og alle, der lærte hans ædle og opofrende Karakter at
kjende, lærte ogsaa at elske ham. Om hans militære Dygtighed
vidste man kun lidet. Det siges, at der havde været Tvivl om
hans Avancement ved Hærordningen 1842, og Konduitelisterne vise,
at man umiddelbart før Krigen kun «betingelsesvis» agtede ham
skikket til at tjene i højere Charger. Allerede de første
Fægtninger bragte al Tvivl til at vige. Sejeren ved Bov skyldtes for en
Del hans raske Fremtrængen med i. Bataillon over Harreslev ind
i Flensborg Gader, men da han her tog de mangfoldige Fanger,
havde han kun Tanke for at skaane og forhindre Blodsudgydelse:
det var jo de fordums Kammerater og undergivne, han kæmpede
imod. Ved Slesvig 23. April førte R. under Brigaden Biilows
Flankeangreb paa den preussiske Garde sin Bataillon med glimrende
Bravour og med en overlegen Ro, der blev omtalt vidt og bredt, og
som han ogsaa lagde for Dagen under Panikken ved Flensborg.
Allerede 29. April blev han Brigadekommandør og i Maj
forfremmet til Oberst. 28. Maj førte han første Gang sin Brigade i Ilden
ved Nybøl og deltog med Hæder i Dybbølslaget 5. Juni. Ved
Revuen paa Lerbæk Mark blev han dekoreret, og efter en kort
Tid at have været Kommandant paa Als overtog han ved
Felttogets Slutning Kommandoen over 5. Brigade, der stod ved
Jyllands Grænse. Krigen 1848 havde ikke alene forandret R.s
militære Stilling, i det han ved sin hensynsløse, ubetvingelige
Tapperhed havde erhvervet sig et Navn, men selve hans Personlighed
udfoldede sig under Krigerlivet, hans Ungdoms Drømme bleve til
Virkelighed, og alle hans udmærkede Evner og Egenskaber kom
til deres Ret. Lidt efter lidt havde Forholdene nu ogsaa lært ham
at forstaa den nationale Kamps Grundlag.
Ved Felttogets Begyndelse i 1849 fik R., der i Marts var
bleven Generalmajor, Kommando over det Korps, der var samlet
ved Nørrejyllands Grænse for i Forbindelse med Hæren ved
Dybbøl at rykke ind i Sønderjylland. 3. April begyndte Fremrykningen
for strax efter at blive standset paa Krigsministerens Ordre,
og 6. April var han atter i Kolding. 23. April stod Slaget ved
denne By. At det blev tabt, voldte R. en umaadelig Skuffelse,
men han overtog uden Betænkning den store Opgave, der nu blev
ham tildelt, og som i dansk Krigshistorie er berømt under Navnet
«R.s Tilbagetog». Han vidste i 9 Uger at trække Fjenden efter
sig, aflede hans Opmærksomhed, forurolige ham ved Overfald, narre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
