- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
443

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rustung, Enno, o. 1538-71 - Ruus, Laurids, 1586-1642, Borgmester - Ryan, George, 1783-1861, Handelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Svenske Udsendinger, der skulde se at faa Tyvekosterne tilbage,
traf ham omsider i Antwerpen, hvor han da blev fængslet, men
forstod at rømme; han begik saa et Mord i Julich, blev greben og kom
atter løs, men omsider blev han, efter at have begaaet et skrækkeligt
Rovmord, henrettet paa Fæstningen Angermunde 1571. Alt,
hvad Hertug Carl opnaaede, var – Akterne imod ham, der endnu
findes i det svenske Rigsarkiv.

(Norsk) Hist. Tidsskr. II, 136 ff.
F. Odberg, Tidsbilder ur 1600-talets svenska häfder (1896).

L. Daae.


Ruus, Laurids, 1586-1642, Borgmester, maaske af dansk
Herkomst, forekommer 1619 som Indvaaner af Oslo og Lejer af
en af Kronens Savmøller paa Nonneklosters Grund. 1622-23
nævnes han som Byfoged i Oslo og 1626-28 i samme Egenskab
i det nyanlagte Christiania. Han siges at have «fægtet for Oslo»
og at have Fortjenester af Christiania Bys første Bebyggelse. 1629
er han Borgmester i Christiania, hvilket han var til sin Død 1642.
I 1630-Aarene omtales han som Interessent i Jærnværkskompagniet,
med hvilket han senere laa i Uenighed, og fra 1639-42 førtes der
en heftig Trætte mellem ham og den bekjendte Mag. Kjeld Stub,
der havde nægtet ham Sakramentet og truet med Bandsætning;
Sagen endte vistnok til L. R.s Fordel og med K. Stubs Fjærnelse
fra Christiania, men stiller heller ikke den sejrende Part i noget
heldigt Lys. Hans Hustru, Martha Jensdatter, var født o. 1596 og
begravedes i Christiania 14. Avg. 1667. De forærede Prædikestol
til Byens ældste Kirke (Hellig Trefoldigheds) og 400 Rdl. til det
gamle Fattighus. Hans Navn er bevaret i den saakaldte Ruseløkke,
hvor nu Nationaltheatret ligger, og der hang endnu i
Slutningen af det 18. Aarhundrede deres Portrætter, som nu findes i
Nationalgalleriet.

Nicolaysen, Norske Stiftelser III, 1012 f.
Daae, Det gl. Christiania.
Collett, Gamle Christiania-Billeder.

H. J. Huitfeldt-Kaas.


Ryan, George, 1783-1861, Handelsmand, var født paa
Ballinakill ved Kilcock, Grevskabet Kildare i Irland. Hans Forældre
vare Godsejer (Squire) Edward R. og Kitty f. O’Reilly. Sin
Opdragelse fik han i Hjemmet, da Tidens Lovgivning ikke tillod
katholske Skoler eller Kollegier. I en meget ung Alder kom han
til Kjøbenhavn, hvor hans næstældste Broder, Philip (f. 1766 d. 1809),
havde bosat sig 1780. Philip R. havde faaet Plads hos en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free