- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
416

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rugman, Jón Jónsson, 1636-79, Antikvar - Rumohr, Conrad Frederik, 1704-67, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Svenskerne og førtes til Gøteborg. Her tog Rigsdrosten Per Brahe sig
af ham og sendte ham efter en forberedende Undervisning til
Upsala Universitet, hvor R. under den i Sverige herskende Interesse
for den nordiske Oldtid var Oldforskerne en velkommen Hjælp og
navnlig gik Historikeren O. Verelius til Haande.

Allerede ved sin Ankomst til Sverige havde R. ført nogle
haandskrevne Sagaer med sig, og man søgte nu ved Hjælp af
ham at erhverve flere saadanne; foruden Ophold i Kjøbenhavn
1660-61 og 1665 foretog han i dette Øjemed navnlig en Rejse til
Island 1661, men Udbyttet synes ikke at have været betydeligt, og
Haandskrifterne ere til Dels senere gaaede tabt. Efter
Antikvitetskollegiets Oprettelse 1667 ansattes R. ved dette som
Afskriver og Oversætter; men han levede i tarvelige Kaar og nød,
ikke uden Grund, kun ringe Anseelse. Hans selvstændige litterære
Virksomhed er ubetydelig; 1667 udgav han «Greinir or þeim gaumlum
laugum», et Excerpt af Lovbestemmelser og Kommentar over
saadanne, hentede fra højst forskjellige islandske Kilder, 1676
«Monosyllaba», en Fortegnelse over islandske Enstavelsesord med tilhørende
latinsk Oversættelse. End videre skyldes en 1670 udgivet svensk
Oversættelse af Heimskringla ham. Han døde 24. Juli 1679.

N. Dal, Specimen biogr. de antiquariis Sveciæ.
F. Johannæus, Hist. eccl. Island. III, 589.
V. Gödel, Fornnordisk-isl. litteratur i Sverige I, 80 ff.

Kr. Kaalund.


Rumohr, Conrad Frederik, 1704-67, Præst, født i Skjeberg
(døbt 11. Juli 1704), Søn af nedenstaaende Provst Peter R.,
deponerede fra Kalundborg 1723, blev Aaret efter Baccalaureus og fik
Attestats 1726. Han blev 1736 Sognepræst til Tvede (Aarhus Stift)
og her fra forflyttet 1748 til Sogndal i Christianssands Stift, hvor
han faa Aar efter blev Provst i Dalerne. 1766 fik han, træt af de
besværlige Rejser, Stavanger Sognekald, men kunde ikke bekvemme
sig til at forlade Sogndal, hvor han døde 11. April 1767. Det
fortælles, at han ved sin Ankomst her til fandt Menigheden i en lige
saa sørgelig Forfatning som Præstegaarden, og det sande heri tør
vel være det, at hans Formand havde haft vanskeligt ved at faa
den nye Ordning med Konfirmation og Almueskole i Gang,
medens dette lykkedes R. Han omtales af Biskop Spidberg som
en Mand, der ved sin Nidkjærhed kunde fremvise en meget vel
oplyst Børneskare. Han maa have udført sin vanskelige Gjerning
med Visdom, da han har Vidnesbyrd fra den samme Biskop om,
at han var meget elsket af sin Menighed. I Sagnet levede han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free