- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XIV. Bind. Resen - Saxtrup /
411

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rudelbach, Andreas Gottlob, 1792-1862, Præst og theologisk Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Forhold i de tyske Præsteforsamlinger. Christian VIII vilde gjærne
have skaffet ham en Ansættelse i det theologiske Fakultet; men
Fakultetet, med Clausen i Spidsen, havde ikke Lyst til at aabne
Døren for en «Calovius redivivus», og det frygtede for, «at en
Retning, der stillede sig i et exklusivt og polemisk Forhold til den
friere Udvikling i Kirke og Videnskab, vilde frembringe de samme
Virkninger i Danmark som andensteds og give de falske
protestantiske Emancipationstendenser Næring ved at give dem et Skin af
Berettigelse» (Kirkehist. Saml. 4. R. V, 130 f.). 1847-48 holdt R.
som Privatdocent Forelæsninger over nytestamentlig Isagogik,
Pastoralbrevene og Johannes-Evangeliet; men da Fakultetets Modstand
viste sig uovervindelig, opgav han Tanken om en fremtidig
akademisk Virksomhed i Kjøbenhavn og blev 1848 udnævnt til Sognepræst
ved St. Mikkel i Slagelse. Der døde han 3. Marts 1862, efter at først
mindre Skrøbeligheder og til sidst et Slaganfald havde lammet hans
Arbejdskraft. 28. Juni 1822 havde han ægtet Elisabeth Marie
Bønsøe (f. 1803 d. 1867), Datter af Skibskapitajn Nic. Chr. B.

Efter Opgivelsen af Stillingen i Glauchau vedblev R. at staa
i livlig Forbindelse med Tyskland og de tyske Præstekonferenser,
paa hvilke han jævnlig gav Møde, og flere af de Skrifter, han
skrev efter sin Hjemkomst, bleve strax oversatte paa Tysk, enkelte
ogsaa paa Svensk. Det var væsentlig Grundtvig og den grundtvigske
Kristendomsopfattelse, hans Kamp gjaldt, da han skrev om
«Kristendom og Nationalitet» (1847) og «Om Sognebaandet og om
Ordinationens Væsen og Betydning» (1852); han sigtede videre, da
han udsendte Skriftet om «Den evangeliske Kirkeforfatnings
Oprindelse og Princip» (1849), der skulde være «et udførligt kirkeretligt
og kirkehistorisk Votum for virkelig Religionsfrihed», og da han
skrev Flyveskriftet «Om det borgerlige Ægteskab» (1856) og det
lærde Værk «Om Salmelitteraturen og Salmebogssagen» (1856).
Ingen vil kunne nægte, at der er meget at lære af disse og andre
Skrifter, som R. med korte Mellemrum udgav; men de virkede
forbavsende lidt. Fremstillingen var tung, ofte skæmmet af udanske
Udtryk og Vendinger, og de fleste af R.s litterære Arbejder vare,
som Martensen siger, snarest at opfatte «som forberedende
Materialsamlinger for en, der agter at skrive en Bog over disse
Gjenstande». Hans Bøger strutte af Lærdom og især af lærde
Anmærkninger, men der savnes ikke sjælden Aand over Vandene; man er
ofte til Mode, som om man stod over for en Række vel fyldte
Excerptskuffer. Fagmænd ville dog ikke gaa disse lærde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:31:27 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/14/0413.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free